Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kvædlinger
114
Hjelp os, saa vi vorde fromme,
Saa vi i din Himmel komme,
Smile sødt i Englefavn !
Hør du os i J e s u Navn 1
Seer du hist den fromme Kvinde,
Hvor hun sidder syg i Stoel !
Straaler dog af Livets Soel
Hendes Aasyn blidt beskinne.
Medens Hjertet sig maa ømme
Under Lidelser i Løn,
Milde Blik fra Øiet strømme,
Tungen taler Trøst og Bøn.
Seer du hist, hvor bleg hun hviler !
Seer du hist, hvor blidt hun smiler!
Ingen Søn og Daatter kjær
Staa den fromme Kvinde nær
I de sidste, tunge Dage;
Men, hør efter ! ingen Klage,
Nei, hør efter!
See, hun samler sidste Kræfter!
Mærk, hvor livlig Hjertet banker
Ved de visse, christne Tanker!
Hør! hun taler: lad de Kjære
Borte fra min Smerte være!
Mine Børn i Dage haarde
En retfærdig Slægt skal vorde,
Dette Haab med christen Tro
Mig er nok til Hjertero.
Hør den Stemme, sagte, sød :
Føl min Arm ; see, den er død !
See, hvor blidt hun Hoved helder
Som en Blomst i Aftenstund !
See! hun Døden overvælder,
Smiler i sit Engleblund !
Seer du Gubben graa nedknæle
Rolig ved de sorte Fjele !
Seer du Børnene i Ring
Knæle blege rundt omkring !
Gubben beder, Flokken græder
Over Englens Jordeklæder.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
