Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kvædlinger
116
Bøie sig ved Karens Minde ;
Vist kun veed jeg, hvad jeg saae
Een i Karens Fjed at gaae ;
Sikkerlig dog mange vide :
Søstre gaae ved hendés Side.
Ikkun det endnu jeg veed :
Vil I sove hen i Fred,
Sove hen, som han og hun,
Smile sødt i Dødens Stund,
Svæve did, hvor sødt de sjunge
Herren Lov med løste Tunge ;
En retfærdig Slægt I være!
Blues ! Giver Gud hans Ære !
Staaer i Tyges Tro og Sind
Trods hver Tidens Kastevind ;
Vrager ei det Lys, hvis Skin
Lyste, ledte Begge trygge
Gjennem Dødens Natteskygge,
Lyste dem i Himlen ind;
Vrager ei den Aftensang,
Paa hvis Toner sig opsvang
Deres Aander over Støvet!
Hører mig, I unge Kvinder!
I, som bære Karens Navn !
Færdes saa, at eders Minder
Falde maa i hendes Favn!
Eder saa jeg bly og blide
Gange ved hinandens Side ;
Ganger trøstig Haand i Haand! 1
Bærer Livets Lyst og Møde,
Gud hengivne som den Døde !
Verdens Roes og Verdens Latter
Aldrig røre Karens Datter!
Føder op de kjære Spæde
Til i Helgenfjed at træde;
Lærer dem i Moderfavn
Bøn til Gud i Jesu Navn!
Da med Fred I skulle bygge
Under Herrens Vingeskygge;
Eders Børn i Dannegaarde
1 Et Haandskrift tilføier: Hævede af Karens Aand!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
