Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kvædlinger
119
Lad dem spotte Skjaldens Sange
Som hans Aand og Kjærlighed !
Du dog veed, at dette Hjerte
Bløde kan ved Brødres Smerte,
Du dog veed, at det kan slåa
Kjærlig selv mod kolde Barme,
Du dog veed, at det kan slåa
Kjærlig høit i dine Arme;
Du med mig det troer og veed,
At der er en bedre Fred :
Herrens Fred, som kan bevare
Hjertet blidt i Nød og Fare,
Den Guds Fred, som overgaaer
Alt, hvad Sjælen her forstaaer,
Som kan størke Støvets Tunge
Til i Nød og Død at sjunge.
Pige! hvo vil da forsage?
Bort med Frygt og bort med Klage !
Under festligt Tungeslag
Skal vort Hjerte over Vrimlen
Løfte sig til Gud i Himlen,
Signe høit vor Fødselsdag;
Lov og Tak og evig Ære!
Det skal Sangens Omkvæd være;
Al vor Lyst og al vor Gammen
I Guds Priis skal smelte sammen ;
Da skal Kogleren omsonst
Spøgelser ved Tryllekonst
Mane op i Fremtids Mørke;
Thi naar Hjertet toner: Gud!
Vælder Lys af Kilden ud,
Splitter Mulmet med sin Størke
Skyerne da maa bortfare,
Øinene da maa sig klare,
Vidne under glatte Pande,
At hvor Spøgelser de saae,
Vinkende Guds Engle staae.
Ja, Elise ! skal vi vandre
Gjennem Torne med hverandre,
Vi blandt dem dog vist skal finde
Mangen favr og flin Kjærminde ;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
