Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kvædlinger
133
Vel saae man Thor at vade
Saa tit i samme Flod,
For Hammeren at bade
I levret Jetteblod,
Men aldrig før paa Kerre
Man saae den stolte Herre
At age over Sund.
Vel saae man tit og Trolde
At stævne over Aa,
At storme Asgards Volde
Var dem en kjær Attraa,
Dog mest af dem tilbage
Kun kom til Elivage
Det sorte Hjerteblod.
Men nu paa Elivage
Et Undersyn man saae,
Thi Kerren gleed saa fage,
Og Is derunder laae,
Og om den Brudeslæde
Sig baltrede med Glæde
En lystig Nissetrop.
Nu, Jetter, I Jer skynde,
See det var Thrymers Ord,
At brede Bænkehynde
Og dække breden Bord,
Og leder mig til Frue
Saa i min Jettestue
Den Møe fra Noatun. *)
Jeg i min Gaard herude
Har nok guldhornet Kræ,
Dertil kulsorte Stude,
Og liggende Guldfæ,
Det Eneste, jeg mangled,
Jeg nu med Hamren angled,
Skjøn Freia favr og fim.**)
nec unqvam coalescentem notat. Opin renna hon skal um aldr daga, verdrat
is a a, deilir med jotna sonum Grund ok med godom. Glossen er: Tempora
mutantur, et nos mutamur in illis.
) Stroph. XXII.
**) Hertil er den Glosse gjort: fikst du Pæren? Stroph. XXIII.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
