Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kvædlinger
139
Nu løftede sin Stemme
Den stærke Asa-Thor : *)
Alfader mig forglemme,
Saa sagde han og svor,
Om Freias gyldne Lænker
Jeg nogensinde tænker
At sprænge stolt og kold.
Saa lagde han sin Hammer
I Freias Jomfruskjød,
Og milde Rosenflammer
Af Mjølner sig udgjød,
Da viedes tilsammen
Alt under Gudegammen
Det høie Gudepar.
Alt som de Hammerstene,
Det Aser kvad i Chor,
Sig fast i Kors forene,
Saa Freia nu og Thor,
Og indtil Gudemørke
Skal Kjærlighed og Størke
Ei mere skilles ad.
Hvor Aser holde Stævne,
Der staaer en Ask saa prud,
Et Underværk at nævne
Med mange Underskud,
Den gammel er af Alder,
Og naar eengang den falder,
Da falder Tiden med.
Der sprang en hellig Kilde
Fra Askens Himmelrod,
Og disse Bølger milde
Dens Vaande raade Bod,
Saalænge Norner lædske
Dens Top med Urdurs Vædske,
Den stander fast og grøn**).
*) Dette samt alt det Følgende er af Autograph. S. 31-35.
**) Dæmes. XIII: Thridia Rot asksins stendur a himni, ok undir theirri rot
er brunnr sa, er miok er heilagur &c. Det synes imidlertid at smage af Chri-
stendom, som man jo har kaldt Tidens Rosenkilde af Himmelrod.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
