Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Heimdall
162
pe og fortælle Sagn, saa det er en Lyst at høre. Skam skulde
dog ellers Kong Svend faae, sagde Kongen, at han lader udøbte
Folk reise ud af Riget og fare Lande om ! Nei, svarde Giæst,
det er saamænd ikke Dannekongens Skyld, thi jeg reisde fra
Dannemark, længe førend Keiser Otto lod Dannevirke brænde
og nødte Harald Gormsøn og Haagen Blot-JarlChristendommen
paa. Saaledes giorde Kongen Giæst mange Spørgsmaal, og de
fleste redte han sig godt og snildelig fra, og det skal have været
i Kong Olavs tredie Regieringsaar, at denne Handel gik for sig.
Det var altsaa det samme Aar, som de saakaldte Grimer kom
til Kongen med de to Grimshorn, som Godmund i Glæsvol
sendte ham til Foræring, tilligemed anden Beskeed, som de
havde til Kongen, og som vi siden skal høre; men for nu at
komme til Giæst igien, saa blev han da i Kongens Gaard og fik
Sæde yderst paa Giæstebænken. Han var en Mand, som havde
Levemaade og tækkelige Lader, var godt lidt og høit anseet af
de Fleste.
Kort efter, henimod Jul, kom Ulf hin Røde med sit Mandskab
til Kongens Gaard; thi om Sommeren var han ude i Kongens
Ærende og var sat til at holde Kystvagt i Vigen mod de Dan
ske, som vilde hærge der om Høsten ; men i den strængeste
Vintertid pleiede han at være hos Kongen. Ulf havde mange
rare Klenodier med sig, som han havde sanket om Sommeren,
og iblandt Andet havde han en Guldring, som heed Netting, den
var nettet sammen paa syv Steder, og hvert Stykke havde sin
Farve. Den samme Ring var af meget bedre Guld end andre
Ringe, og Ulf havde faaet den af Lodmund Bonde, men ellers
havde den tilhørt Kong Half, som var Mesteren for de navn
kundige Halfs-Kiæmper, og de havde faaet den tilligemed andre
Klenodier, da de kuede Kong Haldan Ylfing, og nu havde Lod
mund givet Ulf den, paa det Vilkaar, at han skulde gaae i Bøn
for ham hos Kong Olav. Da nu Kongen helligholdt Julen med
stor Pragt i Trøndelagen, skedte det paa den ottende Høitids
dag, at Ulf hin Røde gav ham Ringen Netting, og Kongen tak
kede ham, saavel for denne Skiænk, som for al hans troe Tie
neste i den forbigangne Tid. Folk sad tykt og dråk der i Træ
huset, thiSteenhaller vidste Man dengang ikke af at sige i Norge;
Ringen gik rundt fra Haand til Haand og blev skaadet og rost,
og Mage til Guld, som den Ring var af, kunde Ingen mindes at
have seet nogentid. Endelig gik den ogsaa rundt paa Giæste
bænken og kom til den fremmede Giæst; men han saae knap
til den, satte ei engang Stoben, han havde i Haanden, men flye
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
