Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Heimdall
164
Fælden ; men det vil da snart give sig. Nu blev der da spiist og
drukket som sædvanlig; men saasnart der var taget af Bordet,
lod Kongen Giæst kalde for sig og sagde til ham : nu er det da
din Pligt at komme frem med noget Guld, om du har det, for
at jeg kan afgiøre jert Væddemaal. I har at befale, Herre! svar
de Giæst, greb saa i en Pung, han havde hos sig, og trak et
Vindsel frem, løste det op og flyede Kongen et Stykke Guld, der
saae ud til at være brukket af en Sadelgjord. Kongen saae strax,
at det var noget prægtigt Guld, og bad dem tåge Ringen Netting,
holdt saa Ring og Guld sammen, og sagde derpaa: ja, i mine
Øine er det Guld, Giæst kom med, rigtig nok det bedste, og det
er der vist Flere end jeg, der synes, naar de seer ret til. Der
var strax Mange, som sandede det med Kongen, og han afgior
de da, at Giæst skulde have vundet, saa nu blev det Giæstekar
lene, der stod til Skamme ; Skaden derimod var ikke stor, thi
Giæst sagde : beholder I kun jeres Penge selv! dem har jeg ingen
Trang til at tåge! men barer jer nu en anden Gang for at vædde,
med hvem I ikke kiender, thi det kan saa let hænde sig, I finder
en Mand for jer, som har baade hørt og seet lidt Meer end I!
Eder, Herre ! takker jeg for naadig Dom. Men, sagde Kongen, nu
maae du sige os, hvor du har faaet det Guld, du farer med? Ja,
svaide Giæst, det er jeg ikke synderlig for, thi der er vel kun
Faa, der vil troe mig paa mit Ord. Det er det Samme, sagde
Kongen, vi maae dog høre det, aldenstund du før har lovet at
fortælle os dit Levnetsløb. Men, sagde Giæst, fortæller jeg først,
hvordan det hænger sammen med det Guldstykke, da spaaer
jeg, at I forlange at høre flere Sagn. Det kan gierne være, sagde
Kongen, at du spaaede ret dengang.
Saa maae jeg da fortælle, sagde Giæst, at jeg drog sønderud
til Frakland, af Nyfigenhed efter at see den Sigurd Sigmundsøn,
af hvis Kongelighed, Skiønhed og Dyd der gik saa stort et Rye
om Lande. Reisen er ikke værd at tale om; men da jeg kom til
Frakland, til Kong Hialpreks Gaard, der saae jeg Mængde med
Hofmænd og tillige Sigurd, som var en Søn af Sigmund Volsung
ogHjordiseEilimsdotter. Sigmund var faldet i Kamp medHun
dings Sønner, og Hjordise havde giftet sig igien med Kong Hjal
preks Søn Half, og hos ham blev Sigurd født op. Alle Kong Sig
mundsSønner, baade Sinfjotle og Helge, som slogKongHunding
og fik derfor Navn af Hundingsbane, og Hamund, var baade
større og stærkere, end Folk er fleest; men Sigurd var dog Me
steren for alle de Brødre, og den ypperste af Hedenolds Kiæm
per. Paa samme Tid var der kommet en Mand til Kong Hjal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
