Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Heimdall
170
deres Land med Eg og med Od. Gand-Alfs Sønner satte Gjuk
ungerne Stævne ved Grændserne, og Gjukungerne bad Sigurd
Fafnesbane giøre sig Følgeskab, som han da ogsaa giorde og
havde mig med. Saa seilede vi nordop til Holsteen og landede
paa et Stæd, som heder Jarnmod, og der, tæt ved Havnen, var
Valpladsen sat af med Hæsselstænger. Nu saae vi da en svar
Hob Skibe komme seilende nordenfra med Gand-Alfs Sønner i
Spidsen, og de vare Høvedsmænd for Hæren, thi Sigurd Hring
var ikke selv med, men maatte blive hiemme og forsvare Sver
rig imod Kurer og Kvæner, som feidede paa Landet. Det var
paa Sigurds gamle Dage, dette skedte. Slaget var blodigt, Gand-
Alfs Sønner gik rask frem, thi de vare baade større og stærkere,
end Folk er fleest; men dog var der een Mand i deres Hær,
som vi lagde meest Mærke til, en hellende før Karl, ligere en
Jette end et Menneske, som slog ned for Fode, baade Folk og
Fæ, saa Ingen kunde bierge sig for ham. Derfor sagde ogsaa
Gunnar: nei, det gaaer aldrig godt, og bad Sigurd gaae imod
den Bussemand, som han da ogsaa giorde, og Enkelte fulgdes
ogsaa med ham, men ret Mange var der ikke, som havde Mod
paa det Gilde. Jeg var da med, og da vi nu fandt den Lange
mand, spurgde Sigurd strax, hvad han heed, og hvor han havde
hiemme. Jeg heder Stærkodder, Storværks Søn, sagde han, og
jeg har hiemme i Norge, der Nord paa Fenring. Ja saa, sagde
Sigurd, saa kiender jeg Karlen ; dit Rygte er just ikke med det
bedste; du er af det Slags Folk, som leer, naar det gaaer ilde til.
Hvad er det for en Karl, sagde Stærkodder, der giver mig saa
dant et Skudsmaal? Sigurd sagde, hvem han var. Er det dig, de
kalde Fafnesbane? spurgde Stærkodder. Jo netop,svarde Sigurd;
og da Stærkodder hørde det, vilde han sneget sig bort, men Si
gurd foer efter ham, svang Gram i Luften og smak ham paa
Kindbakken med Hjaltet, saa to af hans Kindtænder fløi ud.
Saaledes skamskiændte Sigurd ham og sagde : løb nu, din Hunds
vot! med den Beskeed! men den ene af Tænderne tog jeg til
mig, den vog syv Ører og hænger nu i en Klokkestræng i Dan
nemark, hvor Folk har deres Fornøielse af at see paa det Vid
under. Da Gand-Alfs Sønner saae, at Stærkodder løb, tog de
ogsaa Flugten ; vi fik Bytte i svære Mængde, og reisde hiem,
hver til Sit, og kort efter hørde vi det Niddingsværk, Stærk:
odder havde begaaet, da han dræbde Kong Armod i Badet.
Imidlertid, mens vi enstund sad hiemme i vor gode Roe, var
det en Dag, at Sigurd skulde ride til Herrestævne, og paa Veien
reed han i et Morads, og i det Grane, hans Hest, vilde springe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
