Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Heimdall
190
Mon du dig laved i Hytten og Borgen
Aarle til Gang?
Og naar det ringede sammen,
Flokkedes da dine Børn med Gammen,
Vrimled fra Stier og Gader
Gamle og Unge i Kirkerne ind?
Fyldte med Andagt i Sind
Skarerne Stole og Stader?
Svunge sig høit udi hellige Psalmer
Hierterne glade fra Jord?
Stirrede Aanden paa Evigheds Palmer,
Sænkede Siælen sig dybt i Guds Ord?
Oppe og nede
Kirkerne stande paa Field og paa Hede,
Høit imod Sky
Taarne sig løfte paa Mark og i By;
Fædreneland!
Vare de Kirker alt øde og tomme,
Raabte du jublende: jeg er i Band,
Da var din Tid i et Øieblik omme,
O, da var jeg mellem Skjalde
Armeste Mand,
Harpen af Haand maatte falde,
Strængene briste paa Stand.
Gud være lovet! end oppe og nede
Stige fra Field og fra Vang og fra Hede
Sukke og Psalmer
Did, hvor de evige Palmer
Voxe paa Helligdoms Field,
Grønnes ved Paradisvæld,
Og over Fuglene glade
Brede de venlige Blade,
Kiøle hver Edens Indbygger
I deres liflige Skygger.
Ja, mellem dem, som i Tummel og Vrimmel
Har over Verden forgiættet Guds Himmel,
Ganger en Skare endnu,
Skare af Mænd og af Kvinder,
Som kommer stundum ihu
Hellige Minder,
Ønsker med Sukke tilbage
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
