- Project Runeberg -  Nik. Fred. Sev. Grundtvigs udvalgte Skrifter / Tredje Bind /
195

(1904-1909) [MARC] Author: N. F. S. Grundtvig With: Holger Begtrup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Heimdall
195
O! hvilke Syn i den ensomme Vraa!
Hogarth forgiæves dem stræbte at male,
Tiden ei vilde sin Jammer forstaae,
Vilde ei see, den udskummed sin Skam.
Rystende Yngling i Oldingeham,
Skaldet paa Issen med graanende Håar,
Visnende Piger i Ungdommens Vaar,
See, hvor de Arme sig vride i Vaande,
Opfylde Luften med giftige Aande,
See, hvor de banke den hudløse Pande,
Hør, hvor de hyle og bande!
See, hvor de Fædre og Mødre med Kvide
Hænderne folde og Hænderne vride !
Ak, deres Søn, deres Haab, deres Glæde,
Ham, den forlorne, ham maa de begræde;
Ak, deres Datter, den Alderdoms Trøst,
Aarle hun visned, som Blomsten i Høst.
See, hvor den Kvinde mon sørge i Løn,
Stirre fortvivlet paa Datter og Søn !
Manden han søger sin Fred og sin Glæde,
Der hvor sig blander med Pigernes Sang
Rusendes Bulder og Glassenes Klang,
Derfor den Arme maa hungre og græde.
See, hvor de Frække det hellige Baand,
Som dem i Børnene stander for Øie,
Slide og skiære med spøgende Haand,
Spotte den Hævner, som boer i det Høie ! !
See, hvor de ligge paa Silke og Stråa!
Hiulene skurre og gange i Staa ;
Kold rinder Sveden paa dødblege Kind,
Dog ikkun Verden de have i Sind ;
Aldrig de ud over Graven tør skue,
Thi de for Gud som et Helvede grue;
Heller med Konst de vil Hiernerne sløve,
Heller med Konst de vil Hierterne døve,
Saa uden Haab eller Trøst de henfare,
Did, hvor Enhver skal for Dommeren svare.
Fædreneland ! mon du ikke det veed :
Det var den søde, livsalige Fred?

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:29:23 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nfsgudv/3/0199.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free