Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Heimdall
197
Der lege flink de Fiske smaa,
Og Møllehiul i Dammen gaae
Og varme haarde Stene.
Og Rugen groer paa Heden, reen
For Klinte og for Heire,
Og vorder Meel paa Møllesteen,
Hvordan det end mon veire,
Og vorder hvidt og dagligt Brød,
Og Raad der er mod Vinter-Nød,
Mens Lyngen groer paa Heden.
Naar Hveden flin i Blommeland
For Klinten gaaer tilgrunde,
Og naar for Vind og Savetand
Nedsynke Markens Lunde,
End Rugen groer, og Møllen gaaer,
Og Heden varmer Aar paa Aar,
Og Lyse-Klynen blinker.
Det er slet intet Fugleland
Til høit i Chor at siunge,
Den Nattergal paa nøgne Sand .
Slaaer Trillerne saa tunge,
Og Lundene er kun saa faae,
Og Buskene er kun saa smaa,
Og Bøgen staaer i Stampe.
Dog pippe heel veemodelig
De Hjeiler smaa og spage,
Og klukkende opløfte sig
De Agerhøns saa fage;
Ja, stundum og en Urkok goel
I Dagningen mod Gylden-Soel
Alt paa den brune Hede.
Og aldrig har jeg hørt det før,
Og heller aldrig siden,
Hvor mindelig for Ladedør
Kan kviddre Finke liden,
Naar Jydesvenden, som jeg saae,
Et lille Korn til Fugle smaa
Om Vinterdag udskifter.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
