Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Heimdall
206
Ja, Am let h sad i Askekrog,
For Emmerne at rage,
Men baged med det Samme dog
Lidt Dei til Skolle-Kage;
Han baged der de Hager smaa,
Der hægte skulde, som Man saae,
Om Fenge Purpur-Kaaben.
Det er heel underligt et Sprog,
Hun har, den Dane-Sage,
Hun taler kun saa jævnt, men dog
Saa snildt om gamle Dage,
Et Speil hun fører i sit Skiold,
Hvor Nyaar sig med Hedenold
I Lignelse forene.
Ja Amleths Færd i Fenges Gaard
Er Jyllands Skiemte-Sage,
Den siger: skue ei Hund paa Håar!
Den altid har en Hage,
Og Skam faa den, der stander hos,
Naar Jyden skifter Arvegods
Alt i de røde Emmer*).
Dog, tænker ei, I veed nu Alt
Om Jyllands Skiemtesage!
Nei ret Man faa’r den ei fortalt
I disse korte Dage,
Den er, som Jyden, dyb og huul.
Den kommer først til n æste Ju ul
Vel ud som Nyaars-Gave.
For Verdslighed og Lapperie
I Aar det blev for silde,
Thi Mortens-Dag er alt forbi,
Og Man fik intet Gilde,
En Smule her jeg peger paa
Kun for Umyndige og Smaa,
Som ikke er for Kloge.
*) Det er en Spas, som Jtyden holder af, naar han vil fixere godt Folk, at
rage hede Emmer sammen og slaae deri, saa Gnisterne flyve om godt Folks
Øren, og det kalder han at skifte Arvegods.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
