Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Heimdall
222
Kun Skygge er al Verdens Glands,
Dens Roes kun Lyd af Bielde,
Og fra den bittre Dødningdands
Ei frier Byrd og Vælde;
Den Keiser og, saa stolt og stor,
Hensmuldrede i sorten Jord,
Thi Mand er Muldets Frænde.
Han efterlod en Søn saa spag,
Som Keiser skulde være,
Men Skulderen var alt for svag
Til Kronen høit at bære;
Sit Spir og Sværd han holdt kun slet,
Og holdt han Psalmebogen ret,
Saa holdt han dog ei Tonen.
I Keisergaard det gik saa skiævt,
Der Karlen var begravet,
Og Holger som Norman ei giævt,
Men vildt omfoer paa Havet;
Han foer paa Hav, han goel paa Kyst
Og giorde, hvad Mankalder lyst,
Ja Kirken stod i Lue.
Dengang det over Lande lød
Alt under Suk og Klage :
Carolus Magnus han er død,
Den Keiser uden Mage,
Da lød det som et Tordenskrald
Alt for en Munk i Klosterhald;
Men hvad vil det vel sige?
Ja, det var ingen Munk engang,
Men kun en Smaadreng liden;
Dog i hans Øren hardt det klang
Og huult og hele Tiden :
»Kun Skygge er al Verdens Glands,
»Og Enden er en Dødningdands. «
Veed I, hvad det vil sige?
Ante vocabantur, et vocitantur adhuc;
Ipse quidem populus — —
Lintre dapes qværit incolitatq. mare;
Pulcher adest facie, vultuq. statuq. decorus,
Un de genus Fran ei s adfore farna refert.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
