Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Heimdall
234
Som mellem Hedninger vil boe,
At styrke Kongen i hans Troe
Og vinde Herren Siæle !
Der sad den Skare stolt og prud
Af Herrer og af Klerke ;
De elsked Verden fremfor Gud,
Det var saa godt at mærke ;
Til Ring og Stav, til Borg og Lehn
Var Beilere vel ti for een,
Til Martyr-Kronen ingen.
De leged lidt med Stav og Sværd,
Og hvisked saa til Siden :
Slet ingen, der har Gud saa kiær,
Vi kiende nu for Tiden;
Hvor var det værste Hedenskab,
I Danmark eller Klerkelav?
Det maatte Man vel spørge.
Da reisde sig en Abbed fiin,
Man kaldte ham Hr. Vale,
Han mælde brat: o, Herre min!
Nu mig Forlov at tale!
Jeg veed en Munk saa fiin og from
Han kan saa godt sin Christendom
Og har saa snild en Tunge.
Han haver Drift og stærk Attraa
Til Ordet at frembære,
Og Meget vilde han udstaae
TilChristi PriisogÆre;
Han har sin Gud og Frelser kiær,
Og vover han ei denne Færd,
Da vover den vist Ingen.
Det var den liden Munkeknøs,
Som sad i Korbeis Celle,
Og lyttede og græd og giøs,
Lod sig saa tit fortælle:
Nu blegnet er den Keiser stor,
Ja død og lagt i sorten Jord
Med al sin Glands og Vælde.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
