Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Heimdall
245
Ja vist engang de vil og maae
For Alteret til Skrifte gaae,
Aflægge deres Byrde.
Ja Saga, som dem baaret har
Til Kirkedør med Smerte,
Skal gange ind saa aabenbar
Og vælte dem fra Hierte,
Og over dem som Alterfod
Skal gamle Thyra Dannebod
Sin Helgenkalk udtømme.
Den Jydepræst for Alterbord
Med Kors paa Messekaaben,
Ham skal de skrifte Sandheds Ord
Om Gud og Dane-Daaben;
Det Skriftemaal saa rørt i Sind
I Alterbog han skriver ind,
Og » Gloria !« udtoner.
De staae, alt som den Gildesfærd
De ventede og vidste ;
Det nytter ei, at Læg og Lærd
Dem fritte vil og friste;
De agte ham kun Svaret værd,
Hvem Gud har lært paa Kry ds og Kvær
Dem konstig at udspørge.
De tie, som den Herre god,
De nævne paa det Sidste1,
Der Han for de Skriftkloge stod,
Som fritted for at friste;
Jeg tier, sagde Han, for Jer,
Thi sagde jeg, hvad Sandhed er,
I troed mig dog ikke.
Ja, sagde hver en Steneknøs,
Hvad Sandhed monne være,
Saa lodes de dog ikke løs,
Man Tant dem vilde lære ;
Ja, stod de fast paa Sandheds Ja,
T^ TF 1 T^ /""* a il. ,-»
± exa. x*.ry«-tS Og i».V<x,r paci uuigai.ua
Man lammed deres Tunge.
i
Det sidste Ord paa den store Rune-Sten ved Jelling er Kristnet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
