Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Heimdall
250
Held, o Held! som jeg kan skue,
Grye i Dagning, Glimt af Glands I
Ei forsmaaer den Konge-Frue
Gamle Danmarks Rosen-Krands;
Ei den glimrer, ei den praier,
Men den dufter og husvaler
Liflig, sødt i Aftenstund.
Kun med lukte Øielaage
Skialden seer det favre Syn,
Mændene, de er saa kloge,
Daarer dog for Aande-Lyn,
Skialden kun med Barne-Tunge
Sagte vil i Lunden siunge
For de fromme Kvinder faa.
Kvinder! nynner I kun Sangen
Efter Skialdens Harpeslag!
Hvisker det kun rundt i Vangen,
Hvad der klang paa Høitids-Dag !
Det er koldt i Vinterugen,
Under Snee dog grønnes Rugen,
Skyder Blomst i Sommer-Skiær.
Efterglands af Thabors Kerte
Glimter over Bøgelund,
Og et Gran af Danmarks Hierte
Skialden fik til Harpe-Bund;
I den Bund det sælsomt klinger,
Naar med sine Under-Vinger
Duen rører Harpens Stræng.
Tvivler kun, I Mænd saa kloge !
Selv jeg tvivler som en Mand,
Naar sig over Dannebraage
Øiet løfter med Forstand ;
Men jeg troer, den Lyd, som klinger
Under Duens Luevinger,
Spotter mit og eders Vid.
Staae da nu de Roser silde,
Som vi see, i Urtegaard,
Har Maria Fødsels-Gilde
I sit andet Brude-Aar,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
