Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bibelske Prædikener
261
stelskare, var det ogsaa kun den hellige Povel, hvis Trængsel
Skriften selv afbilder, og ham, til hvis Navns og Gjernings Ihu
kommelse denne Dag hos os især er beskikket: Morten Luther.
Men, er det vel sømmeligt, at vi paa en saadan Dag blot for
lystes ved vemodig Ihukommelse af Guds Helgenes overstandne
Trængsler, ved de Glimt af deres Himmelglands, som i Herrens
Ord lyner til os gjennem Mørket? Kan det vel gavne os, at de
have stridt den gode Strid, fuldkommet Løbet, bevaret Troen
og annammet Ærens uforvisnelige Krone, dersom vi ei selv
stride den samme Strid i Guds fulde Rustning? Kan det fryde
os ret inderlig at høre den Gjenlyd af frelsde Aanders evige
Lovsang, dersom vi ikke selv have det sikkert grundfæstede
Haab, engang naar Herren kalder, at samles med dem, blande
vor Røst med deres, og i Engles Tungemaal lovsynge Ham, som
lever i al Evighed? Nei visselig, og om disse Ting sømmer det
sig da at spørge og forske alvorlig. Det gjøre da hver for sig i
Stilhed for Guds Aasyn; thi det kan Ingen gjøre for sin Broder;
men her i Herrens Huus og Folkets Forsamling, her sømmer
det sig at fæste Øie paa det Hele, paa den Menighed, som kal
der sig Christi ; at eftersee og betænke, om det og lader sig til
syne, at den hører Ham til, at det er den, som Han kjøbde med
sit Blod, om den Troe monne herske, som var Guds Helgenes
Skjold mod alle den Ondes gloende Pile, og deres Haabs faste
Grundvold, som er Kirkens himmelske Livsaande, om denne
Tro bekjendes og ophøies, om den kraftelig teer sig i Kjerlig
hed og god Gjernings Øvelse og hellig Glæde midt i Bedrøvelse
og Trængsel. Ja, I Elskelige, saadanne Betragtninger høre be
synderlig til denne Dag; thi vi ere jo samlede for høitidelig at
takke den Gud, som fornyede sin Kirke ved Sin Tjener, Morten
Luther, som ved ham igjen i Stagen opreisde Ordets skjulde
Lys til at lyse for alle dem, som vare i Huset. Nu, visselig, der
som vi kalde det Lys, som udskinnede fra Vittenberg, det sande
og rette, dersom vi troe, at Luther og den talrige Skare, som fulg
de hans Fodspor, dersom vi troe, at de vandrede i Lyset og vare
Lysets Børn og føiedes til Helgenskaren i det Høie, visselig, da
maa vi bekjende, at Mørke hviler over Jorderige nu; thi det
Lys, i hvilket Fædrene vandrede, om hvilket de vidnede i Liv
og Død, at det kunde opklare Verdens Taage og Gravens Nat,
det Lys, som skinnede i deres gode Gjerninger til Faderens
Priis, det er jo foragtet, forhaanet, forsvundet. Derfor sømmer
det sig paa denne Dag at gjøre det sørgelige, men store og vig
tige Spørgsmaal:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
