Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bibelske Prædikener
263
blot uden Jesu Tro og Hjelp, men uden Tro paa Gud, kommer
der en saadan Tid, og den er jo kommen, o, visselig, da maa
Enhver, som frygter Gud, bekjende, at en heel Omveltning og
Forvandling maa skee i Aandens Verden, dersom ikke Guds
frygt og Dyd skal vige fra Jorden.
Vi veed det ogsaa, at aldrig var den Tid paa Jorden, da alle,
som kaldte sig Christne, vare det i Sandhed, da alle de, som ud
vortes døbdes til Christum, iførde sig Ham, da alle, som sagde:
Herre! Herre! gjorde den Himmelske Faders Villie. Ak! nei, vi
læse det jo, hvorledes, alt i Apostlenes Dage, Hyklerie og Øien
skalkhed indsneeg sig i Kirken, hvorledes mange vandrede som
Christi Korses Fiender, saa at det gode Navn, hvormed de vare
kaldte, blev for deres Skyld til Spot blandt de Vantro. Ja, var
ikke Judas Ischariot mellem de Tolv? sagde ikke Herren det
Selv, at Klinten maa voxe blandt Hveden, til Høstdagen kom
mer? og naar vi see ud over de forbigangne Dage, naar vi give
Agt paa dem, som sagde, at de vilde afluge Klinten, at de vilde
gjøre, hvad der var over Apostlenes Evne, hvad Jesus forbød,
o, da see vi det grandt, at det kun var Hyklerie og aandelig
Hovmod og selvgjort Retfærdighed, som trivedes i disse ad
skildte Samfund, der kaldte sig rene, da bevares vi fra at forlade
vor egen Forsamling, som Nogle have for Skik, fra at foragte
Guds Kirke, fordi den, ligesom Guds Jord, betrædes af mangen
besmittet og vanhellig Fod. Vi see det jo vel, at det hører til
det faldne Menneskes sørgelige Vilkaar, med sine Hænder at
besmitte selv det Helligste, at agte Sandhedens dyrebare Kleno
die ringe, naar det håves uanfægtet; vi see det, at saasnart den
udvortes Trængsel stilledes, under hvilken Christi Kirke fødtes
og gjenfødtes, da voxde Lunkenhed og Synd, alt som Aarene
gik, da indsnege sig Vildfarelser, som det syndige Hjertes van
artige Børn ; Aaarvaagenhed og Kamp var da altid fornøden
hos Ordets sande Tjenere, men derfor behøvedes ingenlunde
altid en heel Forvandling og Fornyelse. Altid var der hos Me
nigheden, som fulgde Christum, en forborgen Kræft, som aad
omkring sig, altid gjordes Lægedom behov, men ikke altid var
det saa, at Bylden strakde sig til Hjerne og til Hjerte, at der,
saa at tale, var et Straaesbred kun imellem Liv og Død, at Af
skjærelse og et synligt Underværk behøvedes til Frelse. Saale
des er det kun, naar Christendommens Grundsandheder aaben
bar foragtes og fornægtes, naar om Menneskets Saligheds Sag
Løgn forkyndes som Sandhed, og Sandhed udskjældes for Løgn,
men at det er saa nuomtide, det kan ikke nægtes, med mindre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
