Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bibelske Prædikener
266
den Bedrøvelse efter Verden, som virker Døden. Beskjæmmede
staae den falske Oplysnings Helte, og Verden forundres derover,
at de forjættede herlige Tider ei komme; men Christne kan ikke
forundres; thi de veed, at Man ei kan samleVindruer af Torne,
eller Figen af Tidsel, de see en ny Stadfestelse af Herrens Ord
ved Propheten Jeremias: mit Folk, siger Herren, gjorde tvende
onde Ting, de forlode Mig, den levende Vandkilde, og huggede
sig sprukne Brønde, som ei kan holde Vand ; vi veed, at ingen,
Fornyelse af Kraft og Dyd er mulig uden ved Troen, uden Tro
paa Ham, der sagde: uden mig kan I slet Intet gjøre.
O! I Elskelige ! derom kan da ikke tvivles, at vi trænge, træn
ge haardt til en Fornyelse af christen Tro som den i Luthers
Dage; kun det er Tingen, om den er at vente, og hvad skal vi
dertil svare? Er det at vente, at vi igjen vil optage den kastede
Bibel, holde den høit og i Ære, at vi af den forskudte Naade i
Christo vil lade os tugte til at forsage det ugudelige Væsen og
de verdslige Lyster, og til at leve tugtelig, retfærdelig og gudelig
i denne Verden, ventende paa den store Guds og vor Herres Jesu
Christi Herligheds Aabenbarelse? Nei visselig, skal vi slutte for
nuftelig alene efter de Ting, vi i Verden høre og see, da er intet
mindre at vente; det er sandt,at et übegribeligtGuds Underværk
maa Fornyelsen altid være; men ligesom den Syge, der troer sig
karsk og forsmaaer Lægedom, kan ei helbredes, saaledes er det
ogsaa umuligt, at en Slægt, som ikke vil føle sin Nød og sin
Brøde, kan omvendes og frelses. Derfor sagde Jesus: de Karske
have ikke Lægedom behov, og jeg er ikke kommen at kalde
Retfærdige, men Syndere til Omvendelse. Grueligt, sønderknu
sende er det at see, hvor blinde, hvor dorske, hvor sløve de
Elendige slæbe sig gjennem Verden; det er, som om Sjælens Øre
var blevet døvt for alle Røster fra det Høie, og Øiet blindt for
alle himmelske Syn, som om Samyittigheden var blevet maal
løs, og som al Bekymring for Sjæl og Salighed var uddød. Her
rens Torden ruller over Landene, det lyner Slag i Slag, Throner
styrte, Jorden bæver, Mennesker falde i Tusindetal, Landene
skjules af blodige Liig og Byernes Aske, Hunger og Sygdom
kappes med Ilden og Sværdet om at ødelægge; men Herrens
Haand vil de ikke see i alt dette; Jesus høres ei, naar Han vars
lende raaber: dersom I ikke omvender eder, skal I alle saaledes
omkomme. O! vil Sjælene ei engang vaagne ved dette Bulder,
vil de ei lære at forferdes ved de Guds Domme, som alt her
aabenbares, aabenbares paa de Folk, som vare vore Forbilleder
og Forgjængere i Vantro og Synd, o, hvorledes skulde de da
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
