Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bibelske Prædikener
278
Frydesang, og alle Træer paa Marken skal klappe
med Haand; istæden for Tornebusken skal Fyrtræet op
voxe, forTidslerne skal Myrtetræer opvoxe, og det skal være
Herren til et Navn, til et evigt Tegn, som ikke skal udryddes !
(Esa. 55.).
O, I Elskelige! mon jeg ikke ret levende føler det i denne
Time, at jeg maatte forsmægte og forstumme, dersom jeg ei
turde i eenfoldig Tro holde hardt ved et saadant Guds Ord og
med det trodse al Verden og de bange Tanker, der opstaae i
mig selv? Jeg har talet til eder om Skrifternes Trøst, som de
Fleste forsmaa og foragte, jeg bad og besvoer eder at gaae til
den hellige Bog med den samme enfoldige Tro og det barnlige
Sind, som eiedes af Fædrene, men som bespottes iblandt os ;
jeg veed det jo vel, hvor dybt den usalige Fordom fæstede Rød
der, at Tvivl om Sandheds Ord er vor Ære, at vor Klogskab
skal vise sig i at mestre og dømme den Bog, som skulde under
vise os, som skal dømme os engang, thi Jesus sagde: de Ord,
som jeg haver talet, skal dømme eder paa den yderste Dag (Joh.
12). Jeg veed det jo vel, hvor tungt det falder at nedstige fra den
drømde Høihed, og sætte sig lavt med Luther og de Gamle ved
Propheternes og Apostlenes Fødder, snare til at høre, sene til
at tale, rede til at troe, bange for at vandre med Fornuften i de
Ting, som ere den for høie. Jeg veed det jo vel, thi jeg har
prøvet og erfaret det selv, og hvorledes turde jeg da haabe, at
mit Ord kunde finde saadan Indgang hos Nogen af eder, at
han vilde sætte sig hos mig paa Gulvet og spottes af den selv
kloge Skare, der bygger saa høit udi Luften? hvorfra skulde jeg
faae dette Haab, som dog ene kan størke mig og løse min Tun
ge, dersom jeg ei turde stole paa et saadant Guds Ord, som
Engle ei begribe, men Børn kan forstaae? men det tør jeg, thi
jeg hører de hensovne Frommes sandfærdige Vidnesbyrd om,
hvorledes Herren synlig stadfæstede og ærede den enfoldige
Tro og lod aldrig dens Haab beskjæmmes; ja, i mangen Strid
og megen Trængsel har jeg selv fornummet, hvor trofast Herren
holder Sit Ord og Sine Forjættelser, ret som de staae at læse;
paa ingen af dem tør jeg tvivle, thi de ere ikke Ja og Nei, som
Spottere mene, men de ere alle Ja og Amen i Christo Jesu
(2 C0r.1.). Derfor ender jeg trøstig min Tale i den fulde Forvis
ning, at er der ogsaa kun Een, saa er der dog Een, som ved den
henførdes til eller og stadfæstedes i den Eenfoldighed, som ene
giver Forstand paa Guds Ord og oplader Hjerter for dets over
flødige Trøst.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
