Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bibelske Prædikener
laae i en Krybbe, ved ham, som de kaldte den Tømmermands
Søn og den ulærde Svend, ved et Ord, lige klart og übegribeligt
for Læg og Lærd; ved det vidunderlige KorsensOrd, som var
og er og bliver Jøder en Forargelse og Græker en Daarlighed,
men var og er og bliver tillige en Guds Kraft til Salighed for
alle dem, som troe! Ja, lader os prise og tilbede denEviges Kjær
lighed, Viisdom og Almagt, som haver stadfæstet og herliggjort
sit Sandheds Ord saa mangfoldig som Dagenes Tal, som haver
ført det uskadt gjennem Ilden og Våndet, ladet dets Røst udgaae
til Jorderigs Ender, ladet det prænte i Tidernes Bog med uud
slettelig Skrift, ja, med Skriften rosenrød og lueforgyldt, farvet
med Vidnernes hellige Blod og forgyldt af de Luer, de med Lov
sang i Pine forvandlede til Straaler af Guds Herligheds Glands!
Hvor ere nu alle dets Fiender, de Vise og Vældige fra fordum
Tid, de, som vildé døve dets Røst og beskjæmme dets Herlig
hed, som ginge paa Raad i Mangfoldighed og sammensvore sig
mod Guds hellige Barn Jesus at udrydde hans Minde af Jor
den! Nedfarne ere de i Hulen til Assur og Elam og Pharao, til
de Uomskaarnes Mangfoldighed, hvile paa Øgler og dækkes af
Orme, Rust aad deres Staal og Orme deres Viisdom ; men Ordet
bestod, blev udbredt og sladfæstet ved deres Idrætter; de vilde
sløve i Blod det Aandens Sværd og aftvættede kun den jordiske
Rust; de vilde smelte det i Luer, og gave det Glands og gave det
Vidnesbyrd som Sølv, syv Gange luttret, der ei kunde svinde;
de vilde døve dets Eg og skjule dets Glands med Klude og Svøb,
og det tillodes dem, for at det kunde udbryde,
»Som den gyldne Soel frerabryder
» Gjennem den kulsorte Skye,«
og minde om Ham, der i Klude tilbades af Østens Vise, og ud
viklede af sig det Verdens Lys, for hvis Straaler ei Mørke og
Helvede selv kan skjule deres Venner. Ja, som det gik fordum,
saa skal det end gaae, evindelig skal Herren bevare sit Ord fra
Mørkhedens Slægt, og trøstige tør vi udbryde: Mørke og Hel
vede, hvor er din Seier? blegner og bæver og synker i Jorden,
I Ordets Fjender! nedfarer i Hulen til de Uomskaarne! thi Her
ren lader lyne, og I forsvinde som Blaar, der fortæres i Ilden,
for den gandske Jords Herres Ansigt, og Han, den Korsfæstede,
men atter Opstandne, Han, hvis Kors I vilde nedtræde, beseigle
Hans Grav og overantvorde den Helliges Been til Forraadnelse,
Han skal skinne i Sin Guddomsklarhed for Folkenes Øine, og
under Korsets Banner skal de glade forsamles ; Han skal regjere
283 19*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
