Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bibelske Prædikener
289
Aand, den kraftløse, haabløse Livsattraa, der er Sjælens ulæd
skelige Tørst i Helvedes Luer! Spørger! og et forfærdende Jo
skal gjennemlyde det bævende Hjerte, Mørket skal falde som
Skjæl fra eders Øine, og I skal grue over eders Blindhed, grue
ved Synet af den gabende Afgrund, paa hvis løse, gyngende
Bred I vandrede, dandsede, døsede, sikkre og trygge. Det skal
falde eder paa Sinde, at Gud skabde Mennesket til det evige
Liv og dannede ham i sit Billede, men at Døden kom i Verden
formedelst Synden, og Døden gjennemtrængde os alle, fordi vi
syndede alle. O! da først aabenbarer sig det evige Livs Kle
nodie i sin Guddoms-Herlighed, naar I see det forskjærtset og
see selv den timelige Skygge deraf, som I have saa kjær, for
svinde, bortvige i Gravens Nat; o, da skal I vel lære at vride
eders Hænder og sukke, saa det bryder i eders Lænder, og spør
ge bekymrede : er der da intet Raad, ingen Redning? er det evige
Liv da evig forloret for os Arme? er den evige Død da den Af
grund, hvori vi maae synke? o, er dog ei Gud barmhjertig,
kan og vil Han dog ikke forlade os Synden og skjænke os igjen
det evige Livs dyrebare Haab! O, kun Haab, kun Haab, thi
vi føle det vel, hvor uduelige vi ere til den Helliges, Retfær
diges salige Samfund, kun Haab, skulde det og først efter
tusinde, efter Millioner Aar opfyldes, kun ikke evig Bortka
stelse fra Hans Ansigt, som vi have forskyldt! O! da skal intet
Sæde synes eder for lavt, ingen Vei derhen for trang, naar I der
tør vente at undflye Guds Vredes Aasyn, finde Raad imod Dø
den, og Haab om det evige Liv; da skal I vel høre os, naar vi
formane og bede i Christi Navn : lader eder forlige med Gud !
da skal I vel lære at skjønne paa det livsalige Evangelium : Gud
var i Christo og forligde Verden med sig selv, thi den, som ikke
vidste af Synd, haver Gud gjort til Synd for os, paa det vi skulde
vorde Guds Retfærdighed i Ham (2 Cor. 5) ; saa elskede Gud
Verden, at Han gav sin Eenbaarne Søn, for at hver den, som
troer paa Ham, skal ikke fortabes, men have det evige
Liv (Joh. 3). O! vandre I da i Oprigtighed og Ydmyghed
og San dh ed til den Guddommelige Frelser, som kalder saa
kjærlig, o, da skal I vist fornemme, at der er Lægedom under
Hans Vinger, at Han er den Retfærdigheds Soel, som opgaaer
over dem, der frygte Guds hellige Navn og bæve for Dagen, der
brænder som en Ovn, da alle Hovmodige, og hver den som gjør
Ugudelighed, skal være Halm, og den Dag, som kommer, skal an
tænde dem, sagde den Herre Zebaoth, og den skal ei lævne
dem Rod eller Green (Mal. 4). O ! prøver det dog ! I kan jo
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
