Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bibelske Prædikener
291
lyst eller Gjerrighed, eller hvad andet der ikke er af Faderen
men af Verden; derfor nøle vi, derfor prøve vi at tinge med
Gud og Christus som med Verdens Kjøbmand om det evige Liv;
Synds Tilladelse, ikke Forladelse, er, hvad vi ønske, og
naar den ei kan erholdes, visselig, da fristes vi alle til at vende
tilbage; ja, naar vi i Pinen endelig give Slip paa Alt, for at kom
me i Hvilen, ak, hvor fristes vi ikke til at see os tilbage og
glemme Loths Hustrue ! hvormange vare ikke de, som, naar de
havde annammet Fred i Syndernes Forladelse, i Sikkerhed
snege sig ud fra Frelserens Vinger, for at hente tilbage, hvad de
forlode, og naar de saae, det var forgjeves at ville bedrage den
Alvidende som Ananias, og indsnige sig i Herrens Leir med det
Forbandede, sloge deres Bopæl op i Verden paa ny og fortærede
der deres Deel, pralede med det døde Skin, de under Straalevin
gens Rand opfangede, stræbde dermed at forgylde deres Ond
skab og Uteerlighed, fortrylle Verden og forføre de Letsindige !
O, Christne ! Herren vidner, at med de samme Mennesker ere
de sidste Ting blevne langt værre end de første, og vi kan for
staae det, at jo mere levende vi have følt, jo klarere vi i Speilet
have seet det evige Livs Herlighed, desmere Pine at forlore den;
jo mere levende vi have følt Guds Naade, des større Kval maae
evindelig omspænde os, hvis vi tåge den forfængelig; jo mere
bevidste vi fornægte Sandheden, desligere ere vi Djævelen, des
fuldere maae vi deelagtiggjøres i hans Pine, i den evige Ild, som
er beredt til ham og hans Engle.
O ! saa lader os vaage og bede, at vi ikke falde i Fristelse, at
vi ei skulle tabe, hvad Gud haver arbeidet i os, ei have troet
forgjæves! Lad os daglig stræbe ved den Hellig-Aands naade
fulde Bistand at komme længere fra Verden, dybere ind under
Christi Vinger, idelig betænke, hvor godt der er at være, hvad
det er, vi have undflyet, hvem det er, som lurer paa vore Sjæle,
og er rede til at opsluge dem, saasnart vi atter daarlig udgaae
af den faste Borg og den hellige Skygge! ja, lad os aldrig glem
me, at saalænge vi ere hjemme i Legemet, ere vi Udlændinge
fra Herren ; saalænge vi ere i Verden, er Verdens Aand os altid
nær, ere vi ved hvert Fjed omringede af hans Snarer, udsatte
for hans snedige Anløb; vi have Hvile, men kun i Troen og
Haabet, som skrevet staaer: vi ere frelste i Haabet, vi rose os i
Guds Herligheds Ha ab (Rom. 5 og 8); men i Verden have vi
Strid, og søge vi Fred i den, aflægge vi Guds fulde Rustning,
da ere vi forlorne; lade vi Sværdet, som er Guds Ord, hvile, lade
vi Troens Skjold synke, løsne vi Retfærdigheds Pandser eller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
