Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Danne-Virke I
335
ring almeengyldig, er at sætte sig for det fuldstændige og fuld
komne Menneske, at tåge sin Erfaring for Menneskets hele Hi
storie ; og naar nu et enkelt, ikke übesmittet Menneskens Barn
giør det, ja,"giør det endog, førend alt det Menneskelige, der skal
vederfares ham, er skeet, før han har prøvet at døe f. Ex., da er
han jo en Daare, hvis Blindhed man maae beklage, men hvis
Ledsagelse ned i Graven man aldrig kan fristes til at betjene
sig af, med mindre man selv er blind.
Naar nu en Fornuft med opladte Øine, en opvakt Fornuft,
hvilket netop er det samme som en i Sandhed selvbevidst, sand
aandelig Fornuft, indkalder det attende Aarhundrede for sin
Domstol, noget, hvortil den er i alle Maader beføiet og forplig
tet, da maae jo Dommen vorde, at et mindre ægte philosophisk,
et mindre sandhedskiærligt Aarhundrede, har der neppe været
til ; thi dets Fornuft erklærede sig jo overalt for selvstændig, tit
for uafhængig ; dets Philosopher ligefra Volf til Schelling paatoge
sig jo af sig selv at forklare Mennesket; Historien blev jo af den
saakaldte Philosophie lemlæstet, fordreie t, forvansket,
naar den ei blev aldeles forsømt, foragtet og erklæret for ugyl
dig; dens Forklaring blev jo ingenlunde agtet for Philosophiens
sidste Øiemeed, men for en Biting og en Børneleeg, Philosophien
enten overlod til Trodset i sit Følge, eller kun et Øieblik ned
lod sig til fra sin oversandselige Høide, for at more sig, eller i
det Høieste for at stoppe Munden paa Pøbelen og de faa ædru
ere Aander, som paatalte Menneskets Rettighed til at see det
store Menneskeliv forklaret i, hvad der kaldte sig Menne
skets og Tilværelsens Forklaring. Lod ikke Volf, som om
Historien ikke var til, paastod ikke Kant dens Ugyldighed,
stræbde ikke Fichte at bevise samme, stræbde ikke Schelling
at forvandle den til en blot Afbildning af Natur-Menne
skets Udvikling og Forbillede paa dets Selvforklaring ? og
hvad heed den Philosophie, som stræbde at oplive Historien
til at forklare Mennesket! At nogle enkelte, som Herder og
Tyge Rothe, stræbde med Aand at udspørge Historien, det er
sandt ; men var det Aarhundredets Philosophie, som drev dem
dertil eller hindrede dem deri? bleve de hørte, eller bleve deres
Bestræbelser anseete som forgiæves Forsøg paa med Historien
at understøtte den faldende Kirke? Naar man ellers gav sig
til at forklare Historien, lod man den da selv tale, eller lagde
man den Ordene i Munden? søgde man af den at bevise
sine Paastande om Menneskets Vilkaar, eller antog man dem
for umiddelbar visse, og søgde kun, saa godt som muligt, at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
