Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Danne-Virke I
344
Om historisk Vidskab
eller :
om Krønikens Begreb.
Er det vist, at Mennesket er den høieste Gaade, som ved
menneskelig Fornuft kan løses, og at denne Gaades Løsning
umulig kan være et Øiebliks, en enkelt Mands eller Tidsalders
Værk, men at den kun kan efterhaanden under Tidens Løb og
Slægternes Følge løse sig selv; er dette vist, som det jo maae
være, naar man ikke kan sige, at Fornuften kan begribe, hvad
der overgaaer dens Forstand, at en enkelt Mand er det fuld
komne Menneske, eller en enkelt Tidsalders Mennesker den
hele Menneske-Slægt, lutter Ting, som aabenbar stride mod
Sandhedens Grundlov (Modsigelsens Grundsætning) ; saa er det
følgelig vist, at enhver, som vil i Sandhed begribe noget af de
menneskelige Vilkaar, maae betragte Mennesket historisk, og
at ingen kan begribe mere deraf, end hvad der til hans Tid har
udviklet og forklaret sig, og som han historisk kan tilegne sig;
thi ligesom Mennesketi detHeleei kan begribe noget Høiere
end sig selv, saaledes kan ogsaa den enkelte Tidsalder og det
enkelte Menneske umulig begribe noget Høiere end sig selv,
og det maae nødvendig giælde i det indvortes som i det udvor
tes Liv, i det Aandelige som i det Legemlige, at ingen kan
begribe meer, end han kan udtrykke. Heraf seer man da,
hvor ugrundet den Indvending mod Philosophien er, at den
skulde være usikker, fordi Grublerne ei alene hos de forskiellige,
men tit hos samme Folkeferd, have havt de mest afvigende
Meninger om de menneskelige Vilkaar; thi det er jo aabenbart,
at naar Dele udgive sig for det Hele, da lyve de alle, og Løg
nen har nødvendig ligesaamange Skikkelser, som
der er virkelige Dele. Nu er jo den sande, aandelige Grund
til Fleerheden af Folkeferd i aandelig Forstand ingen anden,
end at Menneskeslægten bestaaer af saamange aandelige Hoved
dele, der prøve paa at udtrykke det hele Menneskeliv, hvoraf de
udgiøre en mere eller mindre ufuldstændig Deel, eftersom de dra
ge mere eller mindre skarpe Grændselinier mellem sig og andre
Dele, eftersom de i Aand og Hierte omfatte mere eller mindre
den hele Menneskeslægt, og det er da klart, at jo mere indskræn
ket et Folks Forestilling af og Følelse for Menneskeslægten er,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
