Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Danne-Virke I
349
intet Øieblik om, at et Menneske, der stod i Midten af Tiden,
saae en Række af sine Fædre lige til dens Begyndelse og af
sine Børn lige til dens Ende, jo baade kunde og maatte, naar
Hjertet var inderlig kiærligt, føle sig i Aanden virkelig forenet
med dem alle. Vi indsee da let, at det her kommer an paa, om
der gives Folk og Enkelte i dem, der med levende Følelse kan
betragte alle de forrige Mennesker iSandhed som sine Fædre,
de Samtidige som Sødskende, og Etterkommerne som fælles
spæde Børn; thi hvor denne Eenheds-Følelse findes, der kan
og vil den betimelig forklare sig til et tydeligt Begreb, frembrin
ge Slægter og Enkelte i dem, som mægte stykkeviis at begribe
den historiske Udvikling i sin Almindelighed, i sit Udspring af
Eenhed og sin Fremgang til Forening.
Men nu maae man vel spørge, hvorvidt denne Dybde i Med
følelse er mulig, spørge saa, uden derfor at høre til den trang
brystige Hob, der kun haver Hjerterum til de Følelser, der gien
nem Sandserne paanøde sig; man maae vel spørge, om ikke
Skilsmissen i Menneske-Slægten mellem de adskillige Folke
færd, med saa forskiellig Aand som Sprog, reiser en Skran
ke, den menneskelige Følelse ei med al sin Kraft mægter at
giennembryde, om end Indbildnings-Kraften overflyver, og For
nuften bandlyser den? Saa maae vi spørge, og her, som over
alt, hvor Talen er om aandelig, uegennyttig, almindelig Kiær
lighed, her staaer Forstanden stille hos hver alvorlig Mand, som
ikke vil skuffe sig selv, men oplyses om de menneskelige Vil
kaar, som de ere i Sandhed, og som vi finde dem i os selv. Det
være sig Lærd eller Læg, Manden med det stærke eller med det
skiøre Hoved, alle mærke de grandt, at Kiærlighed er Lovens
Fylde ; vi maae i vore Undersøgelser om Mennesket vende os,
hvorhen vi vil, overalt opdage vi, at denne Kiærlighed ene kan
løse Gaaden, og maae da være Menneskets Bestemmelse; men
søge vi den hos os selv uden Skrømt, da savne vi den, og finde
vi den i Fortid eller Samtid, da fristes vi til at mene, det er kun
dens blotte Skin ; og dermed søge Mange at berolige sig, uden
at betænke, deels hvorlidet det kan hjelpe dem, om ogsaa alle
Andre savnede, hvad der ene udgiør den sande Menneskelighed,
deels hvor umulig det kunde skeet, som vi veed at være skeet,
dersom ikke den sande, dybe Kiærlighed havde mangengang
rørt sig i Menneske-Hjerter og indaandet Tilværelsen et Liv og
en Betydning, som der ofte maatte Aarhundreder til at forøde
og forgiætte. Jeg vil imidlertid her kun, som i Forbigaaende,
minde om det store Savn, paa hvilket ei Kundskab eller Engle-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
