- Project Runeberg -  Nik. Fred. Sev. Grundtvigs udvalgte Skrifter / Tredje Bind /
362

(1904-1909) [MARC] Author: N. F. S. Grundtvig With: Holger Begtrup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Danne-Virke I
helst der skal være Stat, og naar vi tåge Ordene i deres egen
Bemærkelse, kan vi nu med Føie kalde dem Handværks
standogGeistlighed, men ogsaa med velbekiendte og hjem
lede Udtryk: de Lærde og de Læge. Mange Betragtninger
tilbyde sig her over gamle og nye Stater med deres adskillige
Forfatninger, og om Regieringen som Statens Sjæl eller
Fornuft; Betragtninger, der kunde kaste meget Lys paa de i
forrige Aarhundrede, i alle Henseender giennemblødte, men
ingenlunde forklarede Spørgsmaal om en fornuftig Statsforfat
ning; men slige Betragtninger høre til en egen Afhandling, og
her er det nok at mindes, at hvorledes man end inddeler og
sammensætter, maa dog i vore Stater de Læges Stand altid blive
langt talrigere end de Lærdes ; Mængden af Folkene vil stedse
fattes baade Evne og Tid til’at øve boglig Konst som Hovedsag,
og deraf følger da, at Mængden ingen umiddelbar Deel kan tåge
i Historiens Dyrkning, men maa nøies med, hvad de Boglærde
meddele den. Naar vi nu betænke, at Historien er den eneste
naturlige Kilde til sand Indsigt i de menneskelige Vilkaar, sy
nes vi høilig at maatte beklage læg og menig Mands Skiebne,
da han synes dømt til den tungeste af alle Trældomme, udsat
for at vorde listige Bedrageres visse Bytte, eller dog med Nød
vendighed underkastet pinende Tvivl, han ei mægter at løse.
Dette vilde ogsaa aabenbar være Tilfældet, hvis Sandheden om
Mennesket først ved Granskning skulde findes, og det er
klart, at det Aarhundrede, der prisede den Paastand som sin
hele Viisdoms Grundvold, dermed fordømde menig Mand til
den grueligste Aandstrældom, medens Talen kun var om almin
lig Frihed og Oplysning; blind Tro paa de Lærdes Ord, dorsk
Ligegyldighed for Menneskets vigtigste Anliggender eller æng
stelig Tvivlsomhed, det var aabenbar de bange Kaar, imellem
hvilke menig Mand havde at vælge ; og andre Kaar kan vi end
nu ikke byde, hvis Sandheden ei er os gi v et, hvis der ikke
er en fuldgyldig Aabenbaring, som for kynd er, hvad Tider
nesLøbskalstadfæste, kundgiør for Alle, hvad kun den
yderste Dag ret kan forklare. Dog, vi indsee let, at, dersom vi
mangle en slig Aabenbaring, da er selv den Lærdeste og Viseste
iblandt os ei stort bedre faren end den Vankundigste; thi vi
har indseet, at intet Menneske, uden at begaae den største
Daarlighed, kan antage Følgerne af sin egen Grublen for al
meengyldig Sandhed, og at kun den fuldendte Historie kan give
os fuldelig Beskeed om Menneskets Vilkaar; vi kan indsee, at
selv det nøieste Bekiendtskab med den alt forgangne Tid og
362

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:29:23 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nfsgudv/3/0366.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free