Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Danne-Virke I
384
skee, mere end noget andet, vilde bidrage til at vække Folkets
historiske Aand, især, naar den alt forud var blevet dem lidt
bekiendt giennem fornævnde historiske Udtog. Imidlertid er
det at mærke, at den, for at giøre den tilsigtede Virkning, maatte
læmpe Tunge og Riim efter Folkets Øren, finde sig i samme
Forandring, som Sprogets Aand har fundet sig i, thi ellers kom
Fædrenes Aand derigiennem ei til at tale til Folkets Hjerte, men
for døve Øren. Læmpelig maatte mangensteds Ordene, især
Rimene, forandres, Aand og Mening og Indhold dog aldeles übe
skaaret og uforkrænket, saa Alt kunde falde let og klinge net i
Folkets Øren. Denne Udgave skulde da være, ikke et Modstyk
ke, men et Sidestykke efter menig Mands Tarv, til den Udgave
for de Boglærde, der naturligviis skulde indtil den ængsteligste
Omhyggelighed frede om dens ældste bekiendte Skikkelse, der
for det historiske Studium er übetalelig. Mange kunde maaskee
mene, at man heller maatte skrive en ny Riimkrønike til Fol
ket, end umage sig saameget med den gamle, og det er sandt,
at det kostede vel mindre Umage, og gav Leilighed til at sige
mange Ting, man nu maa giemme; men paa Nytten skal man
her ene see, og det er klart, at Fædrene maa selv bedst forståa
at oplive deres Minde hos Børnene, og vi veed desuden, det er
en gammel Sandhed, at hvad der kommer lige fra Hjertet, gaacr
lige dertil, og Fædrene talde reent ud af Posen, imedens vi har
ondt nok ved at tale reent udaf Skiægget; thi selv naar vi tale
af Hjertet, gaacr det dog for det meste først igiennem Hovedet,
og de Hjerter, vor Tale skal virke paa, maa da være forenede
med Hoveder, der omtrent svare til vores, ellers koster det Ho
vedbrud at forstaae os, og deraf følger, at Menigmand kan knap
faae vore Tanker i sit Hoved, og faaer da endnu mindre vore
Følelser i sit Hjerte. For altsaa at kunne give en ny Riimkrø
nike, der svarede til den gamle, maatte vi blive saa fortrolige
med Fædres Aand og Tungemaal, at vi talde som de, og lode
dem da naturligviis tale selv med vor Tunge, netop hvad jeg
nys foreslog. En anden Sag er det, om man ikke skulde ude
lade, hvad der blot fylder op, og vel stundum skiller ad, hvad
der skulde høre sammen, thi naturligviis vare Fædrene ikke
heller ufeilbare, samt om man ei skulde prøve at rime lidt i
Fædrenes Aand og den gamle Stiil om de følgende Konger.
Naar dette var skeet, da tør jeg mene, der var for Øieblikket
ei stort mere at giøre paa den Kant, men desmeer paa den an
den, Udgaven nemlig af mangen gammel, hardtad uoverkomme
lig Bog og mangen vigtig Haandskrift. Vel kunde Udsigterne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
