Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Danne-Virke II
430
Ingen nægtede han sin Haand
Af Anlavs det modige Følge,
Som til Humber i Dødens Baand
Hendroges paa rullende Bølge.
Konger unge, ja, fem i Tal,
Med Jarlerne syv af de bedste,
Slagne hviled paa røden Val,
For de vilde Adelstan giæste.
Jarler syv og saa Konger fem,
Med Skotter og Vikinger mange;
Tænker nogen at tælle dem,
Han tælle de Straaer i Vange !
Nordmænds Konning paa Flugt sig gav,
Og tælle han kunde sit Følge;
Hurtig Snekken han skød i Hav,
Ham redded den rullende Bølge.
Snild var Kongen, Herr Constantin,
Og graa han med Æren var blevet,
Kom dog ikkun til Arne sin
Som Skytte af Marken fordrevet.
Rose Gildet vist ei han vil,
Hvor Kiødet blev skaaret med Klinge,
Reddet blev han som Brand af Ild,
Som Fuglen med stækkede Vinge.
Mangen Frænde og trofast Ven
Han der maatte lade med Smerte,
Søn tillige, den Ungersvend,
Saa ramde ham Staalet i Hjerte.
Rose skulde den Gubbe gild
Med Anlav sig ikke af Legen;
Var han gammel, og var han snild,
Saa blev han af Lykken dog svegen.
Ikke prale de skal i Sal
Af Seieren, de have vundet ;
Hvad de vunde i Gaar paa Val,
Det har deres Frænder vel fundet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
