Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Danne-Virke 111
494
lig være at tåge Poesien af Dage, da den dog unægtelig er det
Største, man har se et i Verden. Uagtet altsaa Poesiens Under
gang i Våndet synes bekræftet ved mangfoldige Hænders Under
skrift saavel i Vers som Prosa, og maa altsaa være ligesaa vis
som Djævelens salige Endeligt, der i en af hine Dages Adres-
Aviser kundgjordes af hans nærmeste Paarørende for udenbyes
Slægt og Venner, saa vover jeg dog at tvivle om begge Dele, og
hvad Poesien angaaer, maa jeg bemærke, at man ganske rigtig
frembar Våndet, hvori den skulde være druknet, men kunde al
drig bevise, at man havde se et den, end sige havt den i sin
Ha and, som dog var aldeles nødvendigt, for at tåge Livet af
den. Vel laae der noget i Våndet, som man kaldte Poesie, men,
for at blive iMolboe-Lignelsen, som her passer bedst, det havde
aabenbar aldrig været nogen levende Aal, men var en tør Jyde
eller en Spegesild, som man, ogsaa paa Molboeviis, havde sat i
Gadekiæret for at yngle, og her har vi ret et træffende Billede
paa det attende Aarhundredes fleste Re formationer: man
indbildte sig at have slaaet ihjel, hvad man aldrig havde seet
uden Skyggen af, og kom med noget Nyt, som man tænkde,
skulde oplive Alt, uagtet det i Grunden var en død Sild. Saa
ledes indbildte man sig at have druknet Christendommen og
hele den gamle Historie i det Skylle- Vand, man kaldte Cri
tik, og at have besvangret hele Gadekiæret med tydsk Fornuft
og fransk Physik, hvoraf man haabede en velsignet Yngel. Saa
ledes indbildte man sig at have druknet den poetiske Aand i
Pebermynte-Vand, som man kaldte Æsthetik, og tænkde at
kunne give Peblinge-Søen baade Liv og Smag, ved at kaste
Navnene paa gamle Afguder, Muser og Gratier samt andre
Billeder deri. At det ikke er lykkedes synderlig med Ynglingen,
det veed man, og med Dræbningen seer man, jeg paastaaer, det
var ogsaa Fjas; men dog vilde jeg ingenlunde herfor beraabe
mig paa den nymodens Christendom, Historie og Poesie, som
har sit Borgeleie sommesteds hist ude, og er os, i det mindste
af nogle Over-Løbere, bekiendt; thi, sandt at sige, er det vel
det sikkerste Kiendetegn paa, at man er død, naar man gaaer
igien, og at det Spøgerie erGienfærd, kan jeg ingenlunde
tvivle paa. Herinde seer man det da ogsaa grandt; thi seer man
ikke, at efter den berømte Hexedands om Freias Alter 1, ja,
hvad som mere er, efter de virkelige, kun altfor flygtige Livs-
Tegn, Poesien i Oehlenschlæger yttrede, haaber man endnu, at
1 I 1816 blev Oehlenschlagers omarbejdede Lystspil Freias Alter forka-
stet af Theaterdirektionen, og dette fremkaldte en vidtløftig Pennefejde.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
