Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Danne-Virke 111
502
tale om Svensken, vil sige. Man veed, jeg har ei store Tanker
om, hvad jeg i slig Henseende kan virke ; men aldenstund jeg
selv er dansk og folkeskye fra Barnsbeen saagodt som Nogen,
men er dog, Gud skee Lov! kommet saavidt, at jeg for al Ver
den tør være min Troe og min Herkomst bekiendt, uagtet jeg
veed, det er Ting, man nutildags kimser og blæser kun ad, saa
har jeg det Haab, at efterhaanden kommer dog vel mangen En,
baade Sællandsfar og Jyde, saavidt; og hvad der, næst Gud,
giør Haabet til Vished, er Sandheden af, hvad man vidt og
bredt siger for et gammelt Ord, at Æblet falder ikke langt fra
Stammen; thi det er øiensynligt i Dannemænds Krønike, at
ihvorvel Blyhed, som Riim-Krøniken formelder, kaldtes en
høfuelig Dyd, og blev ikke sjelden forblandet med Lasten, som
stjæler hendes Farve: den Folkeskye eller Menneskefrygt, vi
talde om før, saa, naar det gjaldt aabenbarlig om, hvad Guds
Sandhed er og Fædre hør til, da bluedes Hjertet ved Folkeskye,
og Manddom maatte de Fremmede kalde den Blyhed, som glø
dede da paa Dannemænds Kinder. Tilvisse giælder det nu om
Alt, hvad vi læse, var Fædrene kiært; thi saa smaa ere vi vordne
i vore egne og Fremmedes Øine, saa tyndskorpet og vindaaben
tykkes dem Marken at være, at et Vindstød synes nok til at
knække hver Bøg, et Pennestrøg nok til at slette os ud af Folke
nes Tal. Nu, andet Raad vil der sikkerlig til, om Uraad skal
strande, end at sanke paa Fædrenes Ordsprog ; thi de følge vel
Aanden, men Aanden ei dem, og kun i dens Følgeskab ere de
Kæmper for Moders-Maal og Fædrene-Land; men ikke des
mindre, med Noget skal man begynde, og det gamle Ord, at det
brænder først, som Ilden er næst, kan vi og her anvende, hvad
enten vi saa tænke paa Faren, i hvilke de ypperste Ordsprog
nu ere stædte, eller vi besinde os paa, hvad der rimelig først
kunde fænge ; ja, vi kan i denne Henseende sige med Føie, at
det fænger bedst, som Ilden var næst, thi hvad er Tungen nær
mere end Ordet, hvad minder stærkere omAand end et kierne
fuldt Ordsprog !
Ligesom jeg da før saa tit og saa ivrig har stræbt at lægge
mine Landsmænd paa Hjerte, hvilken vigtig og priselig Ting al
sandfærdig Historie er, saa den ei kan noksom elskes, æres og
hjelpes paa Fode, samt hvilken besynderlig Lykke vi Danske i
al vor Ringhed kan rose os af : at være dens Kiæle-Dægger, saa
vil jeg her gientage Paamindelsen om, hvad den Sandhed og
Lykke forpligter os til: af al vor Magt at ophøie, opklare, op
dyrke og beskiærme, hvad der er vort sande, aandige Fædrene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
