Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Danne-Virke 111
513
nøieste Forbindelse med min hele Virksomhed. Vil nogen mene,
heri at finde Beviis paa Vankelmod og Vilderede, da skal det
være ham saameget mere uformeent, som jeg selv tildeels finder
deri nogen Lignende, finder det aldeles klart, at jeg i Først
ningen ei selv vidste, hvad jeg vilde, og at jeg, siden det blev
mig klart, kun efterhaanden lærer at forstaae mig selv, min
Villie og Virksomhed : Forholdet mellem mine stadige Hensigter
og de Midler, der staae til min Tjeneste, mellem Mennesket og
Historien, og mellem dennes Dele indbyrdes. Hvor kunde det
og anderledes være ! en sælsom Drift til at vandre med Fædrene
greb mig alt i Børneskoe; nysgierrig fulgde jeg Achil til Thetis
og Æneas til Orcus; men et Smiil var Alt, hvad her aflokkedes
mig, som hist i de pudseerlige Hjul-Smøininger eller Metamor
phoser; aldrig fristedes jeg til at bestige det vindaabne Olymp;
aldrig henreves jeg af Musernes klingre Stemmer, end sige af ro
merske Lirendreieres Spilopper; det staalblanke Valhal og guld
takde Gimle var Gienstand for min Længsel, og Skjaldenes
dundrende Kvad klang sødt i mit Øre ; som Skoledreng skrev
jeg Udtog af Bogen om Odin, blæste ad Æolus, og holdt kun af
Neptun for hans djærve qvos ego 1. Aldrig fattede jeg den Hem
melighed, at vi skulde giøre os en Ære af at løse de gamle Græ
kers og Romeres Skobaand og opslikke Støvet under deres Fød
der; det var mig som at kysse Pavens Tøffel; men ligesaa lidt
faldt det mig ind at tygge Drøv paa nordiske Ord og Phraser;
Commentarer ansaaejeg, ligesom siden Exegeser, kun for Konst
stykker, hvormed de Lærde vilde vise, hvad de havde læst, og
giøre Røgelse eller slaae Kneps for hinanden ; kort sagt, Philo
logi og Forstand paa, hvad man læste, Oldgranskning og For
trolighed med Oldtiden, vare i mine Øjne ligesaa fremmede for
hinanden, som Philosophie og rimelig, ordenlig Tænkning. Det
hører ikke did, hvad der meest var Skyld i dette Vilderede : jeg
selv eller den Tid, hvori jeg opvoxde, og gierne tåger jeg Broder-
Parten paa mig, naar jeg tør troe, ei derved at forurette Tiden;
men aabenbart er det, at vi passede kun lidet sammen, og at
den ligesaalidt kunde vinde mig enten for sin Oldgrandskning,
eller i det Hele for sin Videnskabelighed, som den formaaede at
give mig Oplysning om, hvad der giærede i mig, og hvorledes
jeg skulde finde Udvei af det Vilderede, som omringede mig.
Fritænkeriet var Alt, hvad jeg af min Tid tilegnede mig; thi det
stemmede med min aandige Selvraadighed, der, i Letsindig
1 o ; Jeg skal lære jer !
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>