Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Danne-Virke IV
531
at der er Forskiel paa Legeme og Aand; Hittegods er bestandig
Noget, der var tabt, eller lagt for at findes, og Dannefæ deri
mod, hvad der er henlagt for at gjemmes. Anvende vi nu dette
paa Aandens Rige, da see vi let, at Alt, hvad vi kan kalde Hitte
gods, maa være Noget, som af Uforsigtighed eller Vanvare, eller
Slumpetræf er kommet til at ligge i en Krog eller i en Sprække,
og at det meste Dannefæ upaatvivlelig ligger lige for vore Øine,
saa at Aarsagen, hvorfor vi ikke see det, er enten at vi gaae og
kiøge 1 i Luften, eller at vi har Skade paa Øinene. Videnskabe
ligt Hittegods kalder jeg derfor Alt, hvad man, naar man giør
sig tilbørlig Umage, kan finde i Bøger og Bibliotheker, aande
ligt Dannefæ derimod alt det Guld og Sølv, klumpet eller ud
arbeidet, man kan finde i Menneskets store Grav-Høi, o : Histo
rien, og atter anvende til Nytte og Fornøielse. Hittegods er alt
saa Lønnen for udvortes, Dannefæ Vindingen ved indvortes
historisk Studium, og begge Dele burde iramer følges ad ; men
da nu langt Flere have Lyst til det Udvortes end til det Indvor
tes, og dette ei alene kan bruge men behøver hint, saa bør man
opmuntre Alle til at giøre deres Bedste, uden dog at fortie,
hvad der tjener baade dem og Videnskabeligheden bedst, som
unægtelig er at arbeide i Sandheds Tjeneste, baade med Liv
og Sjæl.
Allerede i de første Hefter af Dannevirke trængde jeg paa et
levende og flittigt Studium af Historien, som det Eneste, der
kunde fremme sand Videnskabelighed ; jeg har siden søgt at
vise, hvorledes jeg selv stræber at følge det Raad, jeg giver
andre, og jeg tør haabe, derved at have overbeviist enhver efter
tænksom Læser om Nødvendigheden af et saadant Studium.
Jeg siger med Flid enhver eftertænksom Læser; thi det
nævne, men uforbeholden sige mine ringe Tanker om. Han er en Mand, som
det attende Aarhundredes Efterhinkere nok skal lade staae ; men Fare staaer
han for at halte mellem Bibelens og det nittende Aarhundredes Aand, og
det er sørgeligt, saa Gud bevare ham! Hans Theses er i mine Øine ikke
allene det Mærkværdigste, men det Betimeligste, der er udkommet til Ju
bel-Festen; men Sammenblandingen af Gudeligt og Verdsligt i endeel af dem
er ikke god, men heel betænkelig, og Misbrugen af det hellige Ord: Samvit
tighed, er aldeles uforsvarlig, og kan ikke afsones ved en Erklæring, men
kun ved bestandig at lægge Folket en god Samvittighed paa Hjerte, som Øie
medet, hvortil selvTroen kun er et guddommeligt Middel; thi hvem der
kun har en god Samvittighed, behøver vist ikke at spørge om, hvordan han
skal blive salig. AtVerdens Børn broute midt i Synd ogVantroe af en god Sam
vittighed, maae vi vel beklage, men ikke skrive paa Samvittighedens Regning.
1 Sællandsk Form for: ka age, kige.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
