Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Danne-Virke IV
540
hvem seer ikke, at Spændingen atter er begyndt! og hvem tør
sige, hvilket Øieblik der kan begynde en ny Spærring, maaskee
mere udbredt, og sikkert mere frygtelig end den forrige; thi
spærrer man nu, da nøies man ikke med at giemme, men til
intetgiør eller fordærver, hvad man ei vil have for Lyset !
Det var om Papirerne, men nu Folkene ! De maae fare op,
eller de maae synke i Dvale, og en af Delene vil nu skee, saa
blive de mere og mere ukiendelige, de eiendommelige Træk
daglig mere udslidte eller forvirrede; man har biet alt for læn
ge og der er vist nu ikke et Øieblik at spilde. Hvad man længe
har anmærket om Folke-Sagn, hvad jeg forleden stræbde at
lægge paa Hjerte om Ordsprog, det giælder mere og mindre om
Alt hvad der adskiller Nationerne, og da især om deres Tunge
maal. Det er en gammel Bemærkning, at hvem man fortrinlig
kalder fornuftige Folk, eller som man nu heller udtrykker sig:
Forstands-Mennesker, ligne hinanden, hartad som to Draa
ber Vand, i alle Lande og mellem alle Folkefærd, og saa nem
denne Bemærkning er at giøre, og saa let det er at indsee
Grunden til dette naturlige Særsyn, saa er Sagen derfor ikke
mindre vigtig, naar man anvender Bemærkningen historisk paa
hele Folkefærd ; og det baade kan og bør man, forsaavidt Fol
kene ikke naae høiere Forstands-Udvikling, end den blot sand
selige Erfaring kan give, hvilket vel næsten overalt tør blive
Tilfældet. Betragte vi de cultiverede Nationers nærværende
Bogsprog, da skal vi sikkert finde, at Stilen har for det Meste
Udet eller intet Eiendommeligt, det vil sige: at man blot behø
ver at oversætte Ordene og, høit, forandre Ordføiningen, for at
Bogen kan see ud, som den var skrevet i det Sprog, den over
sættes i; ja, hvor det er noget anderledes, vilde man for det
Meste, ved at oversætte Bogen paa Latin og Græsk, finde, hvor
det Fremmede havde hjemme. Nu veed man, at blot fornuftige
Folk i alle Lande stræbe at tænke og tale som deres Bog, og
naaer Mængden det end ikke, saa naaer den dog at fuske paa
det, og dermed er omtrent lige meget baade vundet og tabt.
Man veed, det var det attende Aarhundredes Yndlings-Drøm,
at faae alle Folk gjort lige eens, saa man kunde afhandle Men
neskets Natur-Historie, ligesom Biens og Bæverens, og blot ind
dele efter Huden og Haaret og, høit, efter Næsen, og skiøndt
det nu vel neppe lykkes at giøre alle Folk lige flaue og lige
dumme, saa kan det dog nok lykkes at give baade Flauheden
og Selvklogskaben overalt samme Snit, og saa er Historikeren
hardtad lige nær.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
