Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Danne-Virke IV
547
O, er det saa I o, lever i det Fjerne
Vor hulde Moder under Slør i Løn,
O, vinkede hun med sin milde Stjerne
Til Syden ned sin kiære, yngste Søn ;
Da far, da flyv med Kys i hendes Arme !
Der bryder ud i Blomst din bundne Varme !
Dog bie, o, bie! thi Stjerner kan bedrage,
Ja Giøgle-Glimt i Luften lege tit,
Og Skinnet let vort Øie kan indtage,
Kun dunkelt Hjertet skielner Løst og Frit,
Og i de dunkle, favre Farve-Bække
Der spille Luft-Æoner under Dække !
O, bie, og hør et Ord af bange tßroder !
Han har vel ei et Hjerte ømt som dit,
Men elsker trofast dog den fælleds Moder,
Og saae i Speilet hendes Aasyn tit ;
I Saga-Speilet, som kan aldrig blænde,
Naar ret for Lyset vi kun Rammen vende !
O, troe mig! ei med Ebbe og med Aage
Vor bedste Moder drog af Landet ud;
Ei bort hun stævnede i Anglers Kaage 1,
Med Lodbrogs Sønner eller Gamle Knud;
Hun lever kun, hvor levende hun mindes,
I Danmark eller ingensteds hun findes!
Hun drog ei ud med nogen Kiæmpe-Skare,
Som skiæfted Spyd for Lyst med Ask og Bøg,
Hun hader Vold og skyer gierne Fare,
Kun nødig parres Nattergal med Høg,
Hun slog ei Snekken løs for Vind og Vove,
Naar Nattergalen slog i grønne Skove!
Vel drog hun ud i Oldtids fierne Dage,
Som vi i Gaade-Speilet skimte end,
Da vemodsfuld hun ledte om sin Mage :
Om sin forfløine, faldne Hjertensven 2 ;
Men rørt hun standsed, da om Danmarks Skove
Sig bøied, belted hendes Hjerte-Vove !
x o: Skibe 2 Jfr. Mythen om Freja.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
