Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Danne Virke IV
550
Hun drog ei ud, saalænge Sønnen trolig
I Kirke-Skolen sig til Bogen holdt,
Om Vinter-Aftner, i sin Enke-Bolig,
Hun vel beklaged, at det blev saa koldt,
Men Vadmel dog og sommersanket Brænde
Holdt Blodet flydende i ham og hendel
Hvad blev han til, vor gamle Moders Støtte !
Hvor blev han af, den Dannekvinde-Søn!
Har han sin Stav fra Marken maattet flytte
Og skjule sig blandt Klipperne i Løn!
Hvad heller glemde Tonen han fra Oven
Og tuder vildt med Ulvene i Skoven!
Ak! har Dan Goddreng under Vinters-Hjerte
Sin Herkomst og sit Moders-Maal forgiæt,
Ak, da vor Moder, sønderknust af Smerte,
Udvandret er med sidste Aandedræt;
Ak, da forgiæves lyder kun vor Klage,
Hun kommer aldrig, aldrig meer tilbage!
Dog nei, o, nei, forvildes og forføres
Det kan, som hver en Dødelig, og Dan,
Men holde op ved Moders Røst at røres,
Gaae hende kold forbi paa Gravens Rand,
Det kan han ei, thi Aanden er ham givet,
Som Blomsten, kun i Kraft af Moders-Livet!
Ja, var det mueligt, kunde Dan forhærdet
End drage Aande ved den sorte Konst
Og kalde trodselig paa Dommer-Sværdet,
Da lytted rundt paa Jordens Kreds omsonst
Man efter Klagesang ved Danas Baare :
Udrundet var den sidste Vemods-Taare !
O ! toner da endnu en Klage-Stemme
Paa Moders-Maalet, for vor Moders Kval,
O, da gik end hun dog ei Dan ad Glemme
Og sank ei ned i Dødens Skygge-Dal ;
Da, skiøndt paa Baaren hun er bleg neddaanet
Er hendes Liv i Sønnen dog forskaanet!
j
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
