Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Danne-Virke IV
567
bør jeg, som hylder og inderlig elsker dets Aand, have udtalt,
ja, da skulde man synes, at Historien for længe siden maatte
have tilintetgjort et Folk, der aldrig har havt andet Skjold end
sin Histories Aand.
Dog, i det vi nævne Historien, maa det vel falde os paa
Sinde, at et Folk, man maatte løsrive sig fra for at følge Sand
hed, maatte nødvendig have været Historien i det Hele
fien d s k og viist det selv i Forholdet til sin egen ; thi det er
umuelig Andet, end at baade maa Historien i det Hele aaben
bare Sandhed, og ligeledes maa et Folk, som var den fiendsk,
sin hele Tid have ligget i Kamp med den, og altsaa enten have
stræbt at glemme eller at forfalske sin Historie. Er det nu
derimod vist, at det danske Folk har altid elsket Historien og
har dens forunderlige Gunst alene at takke for sin Opholdelse
paa Tidens stormende Hav, da er det upaatvivleligt, at det dan
ske Folk har i Grunden betragtet Mennesket og Menneske-Livet
med de rette Øine, hvis Syn da skal gjøres gjældende, og vil
naturligviis, ved Historiens Hjelp, blive det, saavidt som Sand
hed følges. Hvem der troer, at Christen-Dommen er Sandheds
Dom, vil af det danske Folks Kjærlighed til den meget nemt
gjøre samme Slutning; men hvem der ikke troer det, skal have
ondt ved, enten at bevise Christen-Dommens Strid med Histo
rien, eller begges Falskhed, og maa dog en af Delene, naar
han skal kunne forsvare sin Van-Troe.
Dette store Held for Danmark, at man der kun behøver at
træde i Fædrenes Fodspor, for at følge Sandhed, og kan derfor
ei følge denne, og dog forlade Fædrene, dette Held skjænker
os en Grundighed og Eenhed i vor aandelige Udvikling, som
neppe noget andet Folk kan glæde sig ved, og denne Indsigt
føder Haabet om, at Gjæringen hos os, som, Gud skee Lov!
aldrig er kommet videre end i Friskolen og lidt ind i den an
den, hvor den, efter Tidens Medfør, var uundgaaelig, at den
ikke skal vorde en Døds-Kamp til Forraadnelse, men en Livs-
Kamp til Opstandelse. Ja, man tør haabe, at i Dannemark,
hvor fra Arildstid Forældrene saa inderlig have elsket deres
Børn og opoffret Alt for dem, og hvor Børnene igjen have saa
hjertelig æret og elsket Forældrene, at end ikke Døden adskildte
dem, men Fædrenes Aand hvilede paa deres Børn, og Børnenes
Tunge udsang med Kjærlighed de hensovne Fædres Priis, her
tør man haabe, det vil sandes, at saattes ere Sydskende vrede,
her tør vi haabe, at Børnene vil snart igjen lære at tie, naar
Mænd tale, og bøie sig for de graae Håar, ligesom og, at Fæ
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
