Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Til Bernhard Ingemann
576
Kun med Længsler, rene, ømme,
Blundende i Herrens Fred,
Hjertet kan i Gaade-Drømme
Ane Støvets Herlighed,
Og i Troe paa Tidens Fylde
See det sig i Glands forgylde.
Kjærlighed er Livets Kilde,
Raabes nu fra Syd til Nord,
Og kun i dens Straaler milde
Klarer sig den mørke Jord.
Ak, men det er Vellyst ene,
Verdens Folk i Hjertet mene.
Troe kun ei, at Kjærligheden
Har sit Legeme paa Jord!
Synligt var det kun herneden,
Der det straalende opfoer,
Og til Det igjen nedfarer,
Kun i A and en aabenbarer
Kjærligheden sig paa Jord.
Kun naar vi i Troe fortrolig
Favne, hvad vi aldrig saae,
Kan i Aandens Gaade-Bolig
Fødes, hvad vi ei forstaae,
Fødes, hvad, naar Tid bortfarer,
Legemligt sig aabenbarer.
Lad da sig i Troe forklare,
Fromme Skjald! din Kjærlighed!
Da skal Aanden aabenbare
For dig, hvad du end ei veed,
Hvad Balsore heed herneden,
Og hvorlunde hun foer heden.
Da du skal i Vuggen finde,
Hvad du aldrig drømde om,
Barnet lege skal derinde,
Som du dunkelt ihukom,
Tonen, du ei kan frembringe,
Skal dit Hjerte gjennemklinge.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
