Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Valhalla-Legen
586
og Baggesen siger det Samme, kun i stærkere, udtryksfuldere
Ord; griber jeg Skjemtetonen og stiller Daarskab og Forkeert
hed i sit fortjente latterlige Lys, da siger Man, enten at jeg
sluddrer, eller at jeg udspyer Gift og Galde, og Baggesen siger
begge Dele. Hvorledes skal jeg nu tale til denne Slægt, og som
for Øieblikket just er Spørgsmaalet : til Baggesen? Jeg skammer
mig ikke ved at bekjende: det er mig en Gaade, som jeg ikke
kan løse og altsaa maae lade løse sig selv. Jeg har i den sidste
Tid prøvet at tale i den ægte, olddanske, trohjertige Tone, og
jeg haabede, deels at den skulde finde Gjenlyd i hvert Hjerte,
hvor der endnu var Levning af Dannished, og at den dog skul
de overbevise de Bedre om, hvad min Vandel og min hele Færd
forgjæves har prædiket, at jeg hverken er en Hykler eller en
Sværmer eller en Pesthuuslem; jeg haabede det, fordi jeg meen
de, ethvert alvorligt Menneske vidste, hvad der baade er umid
delbar vist og stadfæstes af alle Tiders Historie, at Hykleren
kan ikke, Sværmeren vil ikke, og den Vanvittige forstaaer
ikke at tale let og frit i denne jævne trohjertige Stiil. Aldeles
har vist dette Haab ikke glippet, men Baggesens sidste Tiltale
har dog gjort mig det ret klart, at endnu er Timen ingenlunde
kommet, da Man vil kjende mig, lade mine Hensigter og min
Færd vederfares Ret; thi selv denne Tone gjør Baggesen sig
Umage for at mistænke, og da han dog føler, det ikke vel gaacr
an, vrager og haaner han den som Vrævl og Kjærlingepræk, ja,
laster den som gudsbespottelig, og erklærer høit, at jeg kun har
to Ting at vælge imellem, at ansees af ham enten for en uvittig
Forfører eller en vanvittig forført Sværmer. Hvor er nu den
Tone i Tungemaalet, hvor er de Udtryk for Tanker og Følelser,
som jeg end kan bruge, jeg vil ikke sige, for at bevæge Bagge
sen til en sandere og retfærdigere Dom, men selv kun for at
ende hans Uvished? Mig synes, ingensteds, og der er da intet
andet Raad, end at jeg maae lade ham, og alle dem, der vitter
lig og uvitterlig see med hans Øine, høre med hans Øren og
skrive med hans Fingre, blive i Uvisheden, saalænge til de vil
oplade Øine og Øren for Sandhed; ja, jeg fristes end ikke længer
til at oplyse dem, da jeg seer, de har saa fast bestemt sig for
E e t a f T o, der komme mig her ud paa Eet.
Kan og vil Baggesen og de Andre troe, at Man af Hovmod
og Hyklerie kan drives til at kaare den foragtede, tornefulde
Bane, jeg har kaaret, styrkes af dem til at vandre den saa urok
kelig og frimodig, som jeg har vandret den, til at staae og svare
saa rolig, naar man tilsidst manes som en Djævel, da troe Man
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
