Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Valhalla-Legen
588
bog, hvis Myndighed i aandelige Ting en Christen kan og maae
erkjende: Bibelen. Finder da Baggesen ved en redelig Un
dersøgelse, at jeg har gaaet paa Rævekløer, da afsløre han mig!
finder han, at jeg foer frem som en Pog eller Galning, da foragte
han mig, og spilde ei sin Tid og sine Ord paa at bekjæmpe en
Tale, der jo maae falde af sig selv ! men finder han, at min Færd
var aaben og ærlig, at jeg har skrevet med Betænksomhed og
med dyb Ærbødighed for den Bog, en Christen maae lade døm
me alle sine Tanker og Følelser, da skal han, selv hvor han er
uenig med mig, behandle mig med den Agtelse, den ene chri
stelige Mand og Skribent skylder den anden, og vil han ikke
det, eller vil han, efter et flygtigt Bekiendskab rask fælde Dom
over, hvad jeg brugde fem Aars Dage og Nætter til at prøve
og udarbeide, da maae kan ikke vente, at jeg vil spilde Tid
og Flid paa at gientage, hvad jeg har sagt, og hvad der ligger
aabent for hvert opladt Øie. Det er sandt, hi d in d til har jeg
gjort alvorligt Regnskab, uagtet det fordredes af Mænd, der kun
opfordrede og udfordrede mig med Skjældsord og Forhaanelser;
men det gjør jeg ikke mere ; thi bliver Man ikke ved at ud
skjælde og forhaane mig isteden for at prøve og drøfte den
Lærdom, jeg fører, som om Verdens Nød var afhjulpet, naar
blot jeg blev anseet for en Dosmer og Hykler og Pesthuuslem,
som om Man ikke trygt kunde overlade Gud Dommen over mit
Hjerte og mine Hensigter, Efterslægten Vurderingen af min
Aand og mine Kundskaber, og holde sig til, hvad der af mig
ene kan have Indflydelse paa Folket: mit offenlige Ord.
Ingen alvorlig Mand kan dog nægte, at vor Tid er syg, ja, døde
lig syg, og naar jeg nu forkynder en Lægedom, og beraaber mig
ikke paa min Indsigt og Konst, som en Markskriger, men paa
et offenligt Guds Ord, som skal kundgjøre, paa de forrige Ti
ders Historie, som skal stadfæste, paa hvert sandhedskjærligt
Menneskes indvortes Erfaring, som skal bevidne dens under
fulde Kræfter, da mener jeg, det sømmede sig Alvorsmænd
rolig og sindig at prøve og erfare, om de Ting have sig saaledes,
og da med Kraft og Forstand, med Inderlighed og Frimodighed,
Ting, Gud aldrig lader Sandheds Vidner fattes, opløfte Røsten
for eller i mod den Lægedom, jeg forkynder; overdriver jeg,
da lad dem holde Maade! snubler jeg, da lad dem staae fast!
mangler jeg Indsigt og Lærdom, da lad dem vise og bruge deres
i Sandheds Tjeneste til Folkets Frelse! Hvi slumre, hvi tie de
Mænd, der veed det bedre, kan gjøre det bedre end jeg? er det
en Roes for Christne at hede fredelige og sagtmodige, naar den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
