Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Valhalla Legen
594
See, stolte Sphinx ! det er mit Davus-Svar,
En bunden Tale, baade kold og klar,
Tillukt med Flid for Tonen i mit Hjerte;
Nu er jer seen, som jeg var fordum snar,
Til Vægterhaanden, du bespyttet har,
At række dig i Skin af Danmarks Kjerte.
Jeg lod dig rase, ældre Broder min!
Og paa min Kappe slagte dine Sviin,
Jeg vilde dig ophidse ei men kjøle.
Nu est du kold og stolt med Hjertens Lyst;
Kom nu ! saa vove vi en Alvorsdyst,
Og væmmes skal du vist ei ved min Søle.
Dog ingen Handske kaster jeg til dig,
Jeg kun optager den, du rakde mig,
Og som jeg dengang ikke maatte røre;
Afbryder jeg med Fiende me min Krig,
Og venter jeg en Sand he ds Ven i dig,
Hvor kan mod dig med Lyst jeg Krigen føre i
Nei visselig, som Dannemand og Præst
Selv midt i Strid jeg huer Freden bedst,
Og gjerne Hjertet vilde kjærlig tale;
Men til du seer, at ei jeg leger Hest,
Skjøndt Barn jeg er, det tjener os nok bedst
I Stilhed Gud hinanden at befale.
Dog, Hjerteordet lader sig ei tvinge;
Gid, Baggesen! du mesterlig fuldbringe,
Hvad jeg har kjækt og ærlig fusket paa!
Da veed jeg vist, at under Lysets Vinge
Min Broderhaand, mit Venneraad saa ringe
Du nænner ei at håane og forsmaae.
Grundtvig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
