Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
602
INDLÆG I TYLVTESTRIDEN.
/^rundtvigs Fejdebrev blev ikke Anledning til nogen ny Kamp
VJT mellem ham og Baggesen. De to hver for sig ensomme Kæm
per følte tværtimod fra den Tid, trods al aandelig Modsætning,
Trang til at støtte hinanden overfor det store uforstaaende Publikum.
Da derfor Baggesen i Efteraaret 1818 blev overfaldet af >Tylvten«,
traadte Grundtvig frem til hans Forsvar og skrev iDanne-Virke
og i Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn nogle Artikler, der med
Rette er ansete for de myndigste Indlæg i hele den langvarige Kamp
mellem Baggesen og Oehlenschlågers unge Tilhængere.
Straks, da Baggesen fik Nys om, at Grundtvig vilde træde frem
paa Valpladsen, hilste han sin Medkæmpers Komme i en begejstret
Artikel i Skilderiet for 24. Oktober 1818 saalydende:
Nikolai Fredrik Severin Grundtvig.
Aanders Øine Jert skinnende Tylts Trøsk-Trevler ei blende;
Tænkeren, seer han og ei Hjertet, som slaaer i mit Bryst,
Er han og ikke min Ven, er vist min ædleste Fiende;
Neppe paa Vink af Jert Raadd vender han mod mig sin Dyst.
Ygdrasil skygger. I Skyggen maaskee jeg traadde ham Foden;
Skjult og er mig, hvorhen vender sig Kjæmperens Hu;
Kun eet veed jeg, I let hensmuldrende Knolde ved Roden,
Træde vi sammen i Kreds, træde vi Eder itu.
Forfatteren af ovenstaaende Sinddigt har Grund til at troe, at Bibelens
eensomme danske Kjæmpe ikke mindre vil vende sit Ords tveæggede
Sværd imod ham, den eensomme Fornuftens, Forstandens, og Smagens, for
saa vidt hedenske Stridsmand, i nærværende Litteraturens Sjæles og
Legemers Oprør, end imod de maaskee baade ham og mig uværdige høirøstede
Galninger og deres stumme Mester. Men da en ikke blot over Legemer menSjæle
høinet Aand hæver os begge, hvis og i tilsyneladende modsatte ßetninger, til eet
evigt Foreeningspunkt, vil min timelige Strid med ham udentvivl blive Ja
kobs ved Vadstedet Jabok, da han blev tilbage for sig selv allene, og
der brødes en Mand med ham, indtil det dagedes. Om Poesiens Uvæsen
kan maaskee opstaae en mig Hofteskaalen kostende Strid med denne sande
store Digter, men neppe om dens Væsen, naar jeg for alle de fædrenelandske
Læsere, jeg ønsker at behage, for hele det Publicum, jeg ønsker at yndes og
mindes af, midt i vor timelige Misforstaaelse helligen erklærer: at, saa høit
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
