Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tylvtestriden
607
vi tør spytte dig op i dem, dersom vi faae Lyst ; men, hvad siger
saa jeg? Jeg siger: ja, det veed jeg nok, i den Henseende kan
man sagtens have Munden til Tjeneste, naar man vil; men kan
I ogsaa spytte mine Øine ud og spytte mig omkuld? Kan I
ikke det, saa staaer jeg mellem Baggesen og jer og siger ganske
roelig: jeg seer en Magt i Baggesen, og en Af-Magt i jer, og I
stadfæste mit Syn, ved at lade mig staae! Hvad nytter saa jer
Pytten og jer Piben?
Derpaa vender jeg mig til den Side, hvor man skulde finde
de fornuftige Folk, og siger: Er her Nogen, eller er her Ingen?
Er her Nogen, som tør paastaae, at Adam Oehlenschlåger er
kommet sovende og magtesløs til sin Navnkundighed, saa er
her nu en Mand, hvem I, saavidt han veed, har aldrig skyldt
for Dumhed eller Afmagt, og som for ramme Alvor siger, at
han ei blot erkjender en beundringsværdig Magt i Oehlen
schlågers Ord, men skjønner ikke rettere, end at det fornemme
lig var den, som opvakde og oplivede ham. Om I da ogsaa
mene at kunne for Fornuftens Domstol forsvare den Sætning,
at man kun beviser liden aandelig Magt ved at forbluffe Eder,
saa maa I dog indrømme, det er ufornuftigt at nægte en Magts
Tilværelse og dog lade Noget gjælde, som takker den Magt for
sin Opkomst, thi det er en haandgribelig Selv-Modsigelse. Alt
saa, I maa nødvendig enten give mine Ord om Oeh.sMagt Magt,
eller paastaae, at mit Ord i Literaturen er dødt og magtesløst, i
hvilket Tilfælde det Hele bliver en Sag mellem Eder og mig,
som i et Øieblik kan være afgjort.
Men, kunde man spørge : er ikke alt Sligt et Ordspil og unyt
tigt Haarkløverie! Veed man ikke nok, at naar Folk paastaae
om en af hine Ord-Førere, at han i Grunden ingen ret Digter
eller stor Aand har været, de da ingenlunde dermed vil nægte,
at hans Ord har havt stor og mægtig Indflydelse, men kun, at
det ikke burde saa være, at han kun har Folks Vankundig
hed, Letsindighed eller Afmagt at takke for sin Magt og Myn
dighed?
*-* .lita I™* i
Det Sidste indrømmer jeg strax, men ingenlunde det Første;
thi netop fordi man bestandig forbytter og forblander Ret med
Magt, Rettighed med Besiddelse, just derfor er det nødvendigt
at see, om man kan bringe Folk til at gjøre Forskjel, til ikke at
gjøre sig latterlige ved at slaae paa Vognen, naar de mene He
stene, eller omvendt. Kun det vilde jeg gjøre Vedkommende
begribeligt, at man kun modsiger sig selv, ved at nægte det Ord
udmærket Kraft, som man maae indrømme, har viist den ved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
