Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Verdens-Krøniken 1817
661
eller løselig berørt, som man ønskede eller ventede udførligere
behandlet, og omvendt, da vil jeg for det Meste ei derom træt
tes med Nogen, da jeg i den Henseende har maattet rette mig,
deels efter mit Begreb om det Vigtigste og Nyttigste, deels efter
mine Evner og Kundskaber, og det kommer her da egenlig kun
an paa, om jeg har hjemlet mig Stemme-Ret, om jeg har lagt
Evner og Kundskaber for Dagen, som give mig Ret til at tale et
selvstændigt Ord i de Boglærdes Kreds. Herover er. nu jeg selv
vel ingen upartisk Dommer, men det stræber jeg dog at være;
jeg maa, efter anstillet Sammenligning, besvare Spørgsmaalet
med: Ja, og hvem der siger: Nei, skylder mig Beviis, ved en
Sammenligning mellem Dannemarks andre historiske Skrifter
og mine.
Alt hvad man imidlertid mener at kunne jævne ved Forord,
det bør man, og derfor vil jeg erklære mig over de i denne Hen
seende vigtigste Punkter.
Udentvivl er alle Kyndige enige med mig om, at det Luther
ske Tidsrum er det videnskabelig vigtigste i Historien, baade
fordi det ligger os nærmest, og fordi vi kun om det have fuld
stændige og utvivlsomme Etterretninger; og man maa, i Følge
heraf, bifalde, at jeg har behandlet det med en Udførlighed, der
kun synes uforholdsmæssig. Dette er imidlertid en Punkt, der
fortjener ret at sættes i Lys paa en Tid, da man stræber at dra
ge Opmærksomheden derfra og henvende den paa Oldtid og
Middel-Alder, som om det var der, man fandt Historiens Hellig
dom. Ingen kan vist, selv kun med Skin af Føie, mistænke
mig for at ringeagte de gamle Dage, eller at ville forkleine deres
Storhed, aftrætte dem den høie Rang over de nærværende, som
Livsfylde, Kraft og inderlig Varme ustridig hjemler dem; men
her er ikke Talen om Tidernes og Slægternes Værd, men om
Historiens Fuldstændighed og Beviislighed, og at de
sidste treAarhundreders,i denne Henseende, staaer øverst, maae
der Galninger til at nægte. Nu seer man imidlertid let, at al
Philosophering over Historien, som skal have noget Værd, al
Udvikling af Sammenhæng mellem Begivenheder, Troe, Tanke
gang og Sindelag, forudsætter, at det, over hvis Sammenhæng
man grunder, maa være hævet over al Tvivl, maa kunne stille
vedbørlig Sikkerhed, baade for sin Virkelighed og for sin Stil
ling i Tiden, eller med andre Ord : hvad man vil bygge paa,
maa ligge fast og urokkeligt, og man maa kunne see bestemt,
hvor det ligger. Saasnart vi nu gaae paa hin Side Bogtrykker-
Konstens Udøvelse, da finde vi vist nok saare meget, som det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
