Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Verdens-Krøniken 1817
1796,
1797
693
som end stod tilbage paa Krigsskuepladsen, og kunde ikke for
lade den, med mindre Lykken vendte sig afgjørende til en af
Siderne. Den syndes at ville vende sig til Østerrig ; thi hvor
Frankerne havde været, var Folket blevet oplyst om den rette
Mening af deres Frihedsbreve, og i Erkehertug Karl fik Keiser
hæren nu en Høvedsmand, som de franske Generaler kaldte
det mere Skade end Skam at overvindes af, og al Ære værd,
som Moreau, at slippe uskadt fra. Men, nu kom Manden, som
syndes at have Lykken i sin Lomme og Seiren i sin Haand, og
som virkelig havde Meer i Vente og bag Øret, end nogen anden
drømde om, ja, end man selv i denne Time skal afgjort sige:
man har seet. Hans Navn og Lykke blev derimod allerede i
hans første Feldtog noksom bekjendt; thi i det nødte han Kon
gen af Sardinien til fredelig at afstaae Savoien og Nizza, Kon
gen af Neapel til at stikke Sværdet i Skeden, Paven til at af
staae Avignon og en Deel af Kirkestaten, samt, tilligemed andre
italienske Fyrster, at berige Paris med Kunst-Værker, og
Østerrigerne til, paa Mantua nær, at rømme Lombardiet, som
han gav Skikkelse af en underordnet Republik. Næste Aar saae
dog endnu Vurmser, Mantua og de trofaste kjække Tyroler
drabelig drages med Døden, og, skjøndt Mantua faldt, vandt
dog Østerrig Frist, og Død-Slaget ramde kun Venedig, hvis Liig
blev deelt mellem det Cisalpinske Skygge-Rige og Keiseren af
Østerrig i Freden til Campo Formio.
Nu var da en overlegen Aand fremtraadt paa Skue-Pladsen;
enstorAand var det ingenlunde; men selv, den allerringeste
Aand i sin Kraft er alt Kjød overlegen, som vi daglig see paa
Døden, den ringeste af alle Aander; thi ingen Aand kan den
fatte eller skade og er dog alt Kjøds Herre, og i Napoleon var
Dødens Aand aabenbaret; skjælve maatte da vel alt Kjød, Liig
og Skygge-Riger var, hvad man kunde vente. Det saakaldte
hellige romerske Rige var nu det eneste paa Fastlandet, som,
man kan ikke sige, stod, men laae i Krig med Frankerne, og
dets Aand, alt længe kraftløs, havde, ved at forlade det, ved at
opgive dets Integritet, imod at faae et Stykke, naar det søn
derlemmedes, overantvordet det i Dødens Haand. Opsættelse
var da al den Naade, det kunde vente, og den timedes ved Na
poleons Tog til Ægypten.
Hvad der bevægede Directoriet til at ynde og Napoleon til at
friste dette Eventyr, om de virkelig haabede at kunne trænge
frem til Ostindien og der bibringe Engelland, deres eneste Mod
stander, et Ulivs-Saar, eller at udrette det Samme ved at op
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
