Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Verdens-Krøniken 1817
Psalme døde paa Tydsklands Tunge strax efter Fødselen, og
stod snart kun i Anseelse som et Efterladenskab af Luther.
Heri, som i Alt, viiste det sig, at man ikke var vaagnet med,
men kun ved Luther; man laae i en bestandig Strid med Søv
nen, maatte spile Øinene op med symboliske Bøger og slaaes,
for at holde sig vaagen, men udmattede sig derved ganske og
faldt i Søvn under Trediveaars-Krigen. Nu begyndte da atter
en Drømme-Tid ; men mat havde Livet i Aanden været, mattere
maatte da Drømmene vorde, og Ordstrid blev naturligviis det
Meste. Hvad man først drømde om, var ganske begribelig Re
forma ti on, der hos Tydskerne var blevet som en fix Idee, og
her see vi Spener og Zinzendorf; Pietisterne drømde om en
moralsk Storhed, der skulde bevirkes ved et mystisk Samfund
med den himmelske Viisdom, Hernhuterne om en moralsk
Skjønhed, der skulde fremkomme ved Elskov til en Forløser.
Endelig drømde Kant om en moralsk Frihed, der skulde forklare
det Hele; dermed var Drømmen ude, og nu holdt man sig til
den sandselige Verden.
Kaste vi nu et Blik paa Frankerig, da, uden her at indlade
os paa en Forklaring, som dog ei kunde falde vanskelig, tør vi
antage som afgjort mellem dem, der kjende Noget til Aand, at
her kun var Skygge og Skin af Aand, og Tydskernes Drømme
om fransk Aand var da ligefrem Greeb efter Skin og Skygger i
Luften.
Anderledes var det i Engelland, Colonien af Historiens og de
stærke Drømmes Folk ; Ihi der opkom baade iog udenfor Kir
ken en vældig og sælsom Gjæring, der neppe kan betegnes ret
tere end ved en Kamp mellem Historiens og Drømmens Aand;
den høie Kirke vilde hæve sig over Reformationen, og de høie
Øine over Kirken, medens Haanden stræbde at trække Alt ned
til sig. At forvandle Drømme til Virkelighed, at følge Sandhed,
uden at give Slip paa drømt Storhed, det var den eventyrlige’
Opgave, Man stedse forgjæves stræbde at løse, og fra dette Stade
kan man gjøre en mærkelig Sammenligning mellem Helvetien
og Engelland, ligesom man fristes til at dvæle ved den Betragt
ning, at hvad her ligger til Grund, er den rigtige Følelse af, at
al Storhed tilhører Sandheden og maa historisk kunne forenes
dermed; men Rummet tillader ikke Sligt, og vi maa nøies med
at pege paa det dramatiske Eventyr, der ligesaavel spiltes i Kir
ken, paa Thronen og i Parlamentet, som i Shakspears Hoved,
hvor de kolossalske Drømme udviklede sig til, hvad man maa
kalde saa, og som han ret mærkelig kaldte Historier. Ved
Grundtvigs udv. Skrifter. 111. _,_ .„
713 46
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
