Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Verdens-Krøniken 1817
Værk, naar man ikke, som Jesus, er Ordet og Sandheden
selv ; man tænker at begrave Historien i sig, men man begraver
kun sig i den, som Novalis begrov sig, som Verner, og selv F.
Schlegel, have begravet sig; thi disse have gjort det Høieste,
der i denne Retning er mueligt, kjøbt sig en aab en Begra
velse i den catholske Kirke. At dette er Alvor og ingenlunde
Spas, vil Tiden nok vise ; thi i den catholske Kirkes Skjød maa
det hele Eventyr ende sig; men man vil og allerede kunne ind
see det ved at betænke sig; thi man synes jo virkelig at forlige
sig med Historien, naar man vender tilbage til den ældre For
samling, og bygger, med den, Eventyret paa Historien, Vatica
net paa Apostlernes Grave; Catholicismen er jo ikke andet end
den Indbildning, at kunne ved en Trans-Substantiation
forvandle Brød til Christi Legeme, sig selv til Christus, Løgn
til Sandhed ! Er det ikke indlysende, at naar de gamle romer
ske Keisere erklærede sig for Guder, da gjorde de i Grunden
netop det Samme som den tydske Fornuft, da den erklærede
sig for uafhængig, og at da Paven udgav sig for Christi Stat
holder, som havde Himmerigs Nøgler, gjorde han netop det
Samme som den historiske Natur-Philosophie, da den indskjød
sig under det Ideale ! Saasnart den derfor kommer til at for
staae sig selv, maa den see Catholicismen forklaret i sig og
stræbe at gjenføde den, og uagtet dens Tilhængere langtfra alle
ere sig det klart bevidste, see og høre vi dog paa dem, at de
dunkelt føle det, og Retningen aabenbarer sig ligesaavel i Schel
lings Omrids af Philosophie og Religion som i deres Færd, der
virkelig ere overgangne. Spørge vi nu, hvad Historien døm
mer om Sligt, da er Svaret let; thi dens Aand kan ikke gaae
tilbage uden at stride mod sig selv, gjøre sig til Løgn; den hvi
lede klarlig over Luther, hans Værk var i Historiens Aand, og
for dens Domstol, saavelsom for Skriftens og Fornuftens, er da
Catholicismen uigjenkaldelig dømt fra Livet. Dette er og fra
alle Sider klart; thi den prøvede i Luthers Dage paa at opvække
sig selv med Konst, men mægtede kun at afmale sin Skygge
og reise sin Bautasteen. Af Gjæringen, som Reformationen
voldte, udvikledes Jesuitismen, der aabenbar var et Forsøg,
som verdslig og vantroe Fornuft gjorde paa at dølge Pavens
Død og herske i hans Navn. Ogsaa dette Blændværk forsvandt ;
Napoleon stilede efter at fornye Skuespillet; men det var ham,
i det gamle Roms Ørneham, umueligt; ja, havde han end, hvad
sagtens En vil prøve, snildt hængt Nøglerne ved Siden, da kun
de vel Farcen blevet gruelig, men dog kun en flygtig, og i Grun
726
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
