Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Prøver af Snorro og Saxo
19
Sølv og Guld, det haver jeg ikke, og skjøndt det mangengang
under saadanne Tanker tykkes mig ønskeligt, saa er det dog
selv i dette Stykke godt at være fattig; thi var jeg riig, vilde jeg
saare fristes til at undgaae alle Omsvøb og bekoste de Bøger
alene, og det var ikke ret; thi de Bøger ere med deres hele
Frændebalk et fælleds Arvegods, og hver Mand har samme Ret
som jeg til efter sine Vilkaar at tåge Deel i den Kjærligheds
Gjerning, hvorved Arvegodset skjænkes og skiftes til Folket ;
og har de Gamle ei saa mange Venner end i Nørreland, at de
kan villig og sømmelig udstyres paa denne Maade til Vandring
paa Slette og Fjeld, da har det slet ingen Hast, da er der vist
ogsaa kun Faa, som vilde byde de Gamle ret inderlig, ærlig
Velkommen, og til at sidde paa Snyltegjæsttærskel eller bænkes
i Krogen hos Møl og hos Muus, dertil er de Gamle for gode ; de
skal i det ringeste ingenlunde lære Nutids Maal og klæde sig
op for at favnes saa ilde; lad dem kun saa endnu en Stund
samle Støv i de lange gammeldags Skjød, til man lærer at kysse
dem Støvet af Mund og finder ei meer sitGyldenstykke for
godt til at skaffe dem Klæder af Nye.
Paa anden Dansk, jeg vil, med Guds Hjelp, fortfare at over
sætte de to gamle Krøniker, Flid uspart, og jeg vil, saafremt det
er mig paa nogen Maade mueligt, gjøre det, for hvad man kal
der Intet; og nu spørger jeg Danske og Norske, Norske og Dan
ske Mænd, Een for Begge og Begge for Een, om de har saa
meget Hjerte i Livet, at de, hvis de finde den forrige Oversæt
telse forbedret, som den ved Tidens Fremskridt bør være, i
min, om de da, hver efter sin Lejlighed, vil give Noget, for at
de Krøniker kan snart og sømmelig udkomme, og sælges saa at
sige for Intet; ja, jeg maa jo lægge til, for at, om der ei er andet
Raad, jeg kan gjøre et Maaltid paa de gamle Karies Kappe,
mens jeg stræber at lære dem det ny Tungeslag ; thi Dansk
lærer jeg af dem.
Men, vil maaskee Nogen sige, hvorfor beder du ikke Nord
mænd bekoste Snorro og Danske Saxo alene, da turde man
laane dig mere villigt Øre? Ja, upaatvivlelig, er mit Svar, men
just derfor gjør jeg det ikke, kan og maae ikke gjøre det.
Hver Dag overbevises jeg mere om, at Dansk og Norsk, hvor
dan det saa gaaer, er og bliver i Aanden et Ægteskab, saa
længe der er noget Ægte deri ; det have mange, selv af de Bedre,
nuomtide glemt, og derom skal de erindres, og kan vel ei min
des bedre derom end ved Snorro og Saxo, der saa aabenbar ere
i alle Maader hinandens Fylde ; og er der ikke saamegen Ihu
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
