Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Prøver afSnorro og Saxo
24
mener nemlig, det er klart, at saa megen Vigtighed den gamle
Versebygning, ja, tildeels alle Vendinger og Udtryk, have for
Historikeren, saa skal dog Oversætteren, især af Versene i en
Folkekrønike, see langt mere paa, at de, uden at tabe deres
Aand og Indhold, beholde Livlighed og Velklang, om han end
derfor tit maae bruge andre Ord og Vendinger, giøre dem snart
kortere og snart længere end dem, han har for sig. Dette er
især nødvendigt hos Snorro og Saxo; hos Snorro, fordi de fleste
Vers, han, meest som historisk Hjemmel, har anført, ei have
andet poetisk Værd end enkelte Billedudtryk og vittige Vendin
ger, som, ligefrem oversatte, vilde tit enten ganske tabe sig eller
dog gaae forlorne for de fleste Læsere; hos Saxo, fordi han syn
lig har snart forlænget, snart forkortet og næsten altid ud
smykket de gamle Vers, deels for at faae dem knebne i et
romersk Versemaal, og deels for at giøre dem, efter hans Tan
ker, mere poetiske. Kan eller vil nu en Oversætter ei gaae om
trent den Vei, jeg har valgt, da maae han enten, som Peder
Klausen, udelade Versene, eller, som Anders Vedel, give deres
Indhold i Prosa, eller, som Snorros Folioudgave, levere noget,
Faa kun forstaae, og Ingen gider læst. I den første Deel af
Snorro, ligetil Olav Tryggesens Død, anvendte jeg megen Tid
og Flid paa at oversætte de mærkeligste Vers næsten ordret
med Riimstaven; men, selv hvor det lykkedes bedst, saae jeg
dog, at de fleste Læsere, og Versene selv, vare kun slet tjente
dermed; jeg tog derfor Skeen i en anden Haand, og, uden paa
nogen Maade at ville nægte, hvad jeg selv ønsker og haaber, at
det kan lykkes en anden bedre at forene Klarhed, Liv, Vel
klang og Nøiagtighed, tør jeg sige, at jeg ingen Flid har sparet,
men prøvet alt og valgt efter bedste Skiøn ; lad saa Dadlerne
giøre det bedre*)! De velvillige Læsere haaber jeg derimod at
fornøie især ved Synet af de gamle danske Vers, som jeg vel ei
har kunnet give, hvad de af Fylde tabde under Saxos Haand,
men som jeg dog med Hjertensfryd har udløst af det latinske
Snørliv og Krumlæg, saa de igien kan trække Veiret frit i Fæ
drelandets Luft og rette Benene i gode, gamle, danske, magelige
Riim. Og, Gud skee Lov! saadanne ærlige, velvillige Danne
*) At der alt imellem findes Ord i de Snorroske Vers, som jeg ikke forstaaer
og derfor maae enten overspringe eller give efter Giætning, vil jeg ikke heller
fortie, og Skylden er ikke min, men deels de gamle Skjaldes, der ikke bedre
har betænkt vor Leilighed, deels Deres, der ei have udgivet den gamle Olavii
Arbeide, hvis det ellers, som man af Snorros Folio-Udgave dog ikke skal slutte,
er synderlig bevendt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
