Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Prøver afSnorro og Saxo
27
havde gjort landflygtig, og man siger, at Ring var en Søn af Dag
Ringsen og en Sønnesøn af Harald Haarfager, saa Dag var i
Slægt med Kong Olav. Ring og hans Søn havde sat sig ned i
Sverrig og faaet Lehn i Landet ; og der nu Kong Olav var om
Foraaret kommet fra Østerleden der til Lands, havde han skik
ket Bud til Dag, om han vilde gjøre ham Følgeskab til Norge
med al den Magt, han kunde udrede, paa de Vilkaar, at dersom
de fik Overhaand i Landet, da skulde Dag vorde ligesaa mæg
tig der, som hans Fædre før ham. Dag var ingen dybsindig
Mand, ham var det første Indfald det bedste, og hans Hjerte
laae paa hans Tunge; men han var rask i Færd og bold i Kamp;
derfor klang Kongens Ord godt i hans Øre, og Hjemvee betog
ham, saa han fornam stor Hjertens Attraae efter Norge og Odels
riget, som hans Fædre havde fordum styret; han svarede da
brat, som Kongen bad, sankede Folk og stødte med saa om
trent Tolvhundrede Mand til Kong Olav. End ydermere lod
Kongen giøre vitterligt i hver en Bøigd, hvor han kom frem, at
hvem der havde Lyst til Bytte og til at arve Kongens Fjender,
skulde kun komme og gjøre ham Følgeskab; og paa den Maade
fik han en stor Hob løse Folk og Røvere imellem. Imidlertid
fortsatte han sin Reise giennem Skovbøigden, alt imellem over
Ødeland, og de maatte bære eller slæbe Færger med sig, for de
mange Vandes Skyld, som var i Veien. Saaledes kom han da
til Jemteland, og saa fort videre ad Kjølen til, og mangt et Sted,
hvor han slog sin Leir, har derved siden faaet Navn af Olavs
bølle. Al den Stund han nu drog op igjennem Bøigderne, hvor
ingen Fare var paa Færde, adspredtes Folket vidt og bredt; men
naar Hæren skiftedes paa flere Veie, da fulgdes Nordmændene
med Kongen ad den ene Vei, Dag var for sig selv med sine Folk,
og Svenskerne for sig i den tredfe Flok.
Ved denne Leilighed fortæller man om to Karle, ved Navn
Gauka-Thore og Afar-Faste; de var Brødre de samme, større og
stærkere, end Folk er fleest, og fattedes hverken for Mod eller
Dristighed ; men det var de argeste Røvere og Stiemænd, der
kunde være til, og som de var Herrer, saa fulgde dem Svende,
tredive Karle i Flok. De hørte nu ogsaa tale om den Hær, som
drog igjennem Landet, og snakkede om imellem sig selv, at det
kunde være et godt Indfald nu at drage til Kongen og følge
ham hjem i sit Land og forsøge sig engang i et ordentligt Feldt
slag; thi de havde aldrig været med, hvor man sloges paa Krigs
maneer, og vare nysgierrige efter at see Kongens Slagorden.
Det Indfald huede deres Følgesvende, og de droge da samtlig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
